Refleksiv praksislæring i relation til den klassiske læringspsykologi: Del I

Resumé

Formålet med denne og de efterfølgende to artikler
er at placere UCN’s læringstilgang, Refleksiv praksislæring,
i sammenhæng med de klassiske læringspsykologiske
teorier. Udgangspunktet er, at ingen
nøjagtig ved, hvad der sker socialt, psykologisk,
fysiologisk og adfærdsmæssigt, når læring finder
sted. Mange vil derfor i lighed med undertegnede
advare imod at reducere læring til teknik, metodik,
en bestemt logik og tilhørende evidensresultater.
At beskæftige sig med, hvad, hvordan og hvorfor
mennesker lærer, kalder på ydmyghed, forsigtighed
og en villighed til at lade sig konfrontere med det
videnskabelige paradoks. Grundantagelsen bag
Refleksiv praksislæring er, at det er refleksivt muligt
at skelne mellem forskellige læringsteoretiske
optikker uden at adskillige og afkoble dem helt fra
hinanden, men snarere anvende optikkerne integrativt
og pluralistisk og derigennem lære sammen,
i og af praksis. Artiklerne kan læses hver for sig,
men det største udbytte af læsningen kommer
ved at læse og bearbejde de tre artikler som et
sammenhængende hele.