• Deadline på CEPRAstriben nr 27: "Inklusion i en testkultur" rykket til 15. august.

    2020-05-14

    Du har nu frem til den 15. august til at indsende artikel til CEPRAstribens temanummer om Inklusion i en testkultur.

    Den korte del af call'et kan ses herunder: 

    Anerkendelsen af værdien af mangfoldighed og bestræbelser om inklusion er centralt i vores samfund, ikke mindst i forbindelse med skole og -uddannelsesområdet. Det støttes også af internationale hensigtserklæringer. På grundskoleområdet fik man den såkaldte inklusionslov i 2012, der redefinerede special­undervisningsbegrebet og således reducerede andelen af elever, der modtog specialundervisning i inklusionsbestræbelsernes navn. Det har siden vist sig at være problematisk at implementere inklusionen, bl.a. fordi lærerne ikke føler sig fagligt klædt på til opgaven og fordi ressourcerne til at skabe god inkluderende pædagogik og didaktik er mangelfulde

     

    Læs mere om Deadline på CEPRAstriben nr 27: "Inklusion i en testkultur" rykket til 15. august.
  • CEPRA-striben nr. 27: Inklusion i en testkultur - deadline 1. juni 2020

    2020-03-13

    Anerkendelsen af værdien af mangfoldighed og bestræbelser om inklusion er centralt i vores samfund, ikke mindst i forbindelse med skole og -uddannelsesområdet. Det støttes også af internationale hensigtserklæringer. På grundskoleområdet fik man den såkaldte inklusionslov i 2012, der redefinerede special­undervisningsbegrebet og således reducerede andelen af elever, der modtog specialundervisning i inklusionsbestræbelsernes navn. Det har siden vist sig at være problematisk at implementere inklusionen, bl.a. fordi lærerne ikke føler sig fagligt klædt på til opgaven og fordi ressourcerne til at skabe god inkluderende pædagogik og didaktik er mangelfulde

     

    Læs mere om CEPRA-striben nr. 27: Inklusion i en testkultur - deadline 1. juni 2020
  • Call for paper til temanummer om Narrative metoder og evalueringer - deadline 15. marts 2020

    2020-02-03
    Når lærere og pædagoger med et narrativt blik kigger evaluerende ind i deres pædagogiske praksis, bliver fortællingerne ofte adgangsdør til at hjælpe børnene. De professionelle voksne vil i deres lytning til børnenes fortællinger ofte interessere sig for, hvordan læringsmiljøet ser ud og bliver fortalt af børnene. Lærere og pædagoger må fx interessere sig for om børnene lærer at fortælle sammenhængende og sikkert, om de kan indgå i meningsfulde dialoger og genfortælle, hvad de har oplevet, gjort og lært i løbet af dagen, ugen, måneden eller året. De professionelle voksne må også være nysgerrige over for børnenes narrative identitet og livsduelighed, og de fortællinger der opstår mellem børnene i deres læringsfællesskaber. Hvad fortæller børnene, hvordan fortæller de det, og hvad betyder det, at børnene vælger at fortælle netop det på den måde? 

    Gennem narrative metoder og evalueringer er det muligt for lærere og pædagoger at få blik for tydelige sammenhænge mellem formel og uformel læring, mellem undervisning og læring. Tydelige sammenhænge mellem livet i institutionerne og det levede liv uden for skolen. Det er denne konstante søgen efter mening og sammenhænge i livets mange hændelser, der er den narrative evaluerings kendetegn.  

    En hovedpointe med de narrative metoder og evalueringer er, at børnenes liv er forviklet i både den store og den lille historie. Den store historie angår begivenheder, fænomener og strømninger i samfundet og verden, mens den lille historie angår det enkelte menneskes liv. Både børnene og pædagogerne, eleverne og lærerne lever i historierne og forholder sig til godt og ondt i verden gennem fortællingerne. (Hedegaard, 2000). Det er så naturlig en del af læreres og pædagogers professionelle praksis og teorier om verden, at lærere og pædagoger ofte ikke lægger mærke til, hvordan fortællingernes og sprogets grundstrukturer er med til at forme og skabe både elevernes og lærernes, både børnene og pædagogernes organisering af deres erfaringer og oplevelser. (Madsen, 2016). Med fokus på fortællinger tilbydes børnene mulighed for at mime og agere et hoved højere end de er. Fortællingerne åbner for at eksperimentere med forskellige roller, replikskifte og fortællestrukturer.  

    Narrative metoder og evalueringer lægger vægt på, at kun problemet er problemet - og at det ikke er personen, der er problemet. Derfor arbejdes der ofte med eksternalisering. Eksternalisering handler om at tage indre konflikter og separere disse fra individet for bedre at kunne arbejde med konflikterne (White, 2008). Praksisfortællinger, livsfortællinger og mestringsfortællinger bliver derfor til formative, opbyggelige evalueringer med blik for nye erkendelser, fortællinger og gryende personlighedsdannelser.  

    Læs mere om Call for paper til temanummer om Narrative metoder og evalueringer - deadline 15. marts 2020
  • CEPRAstriben nr. 26 "Ledelse og evaluering" er på vej og kan læses foråret 2020

    2019-11-13

    Ledelse er topmoderne. Ledelse som fænomen er i den moderne velfærdsstat blevet opprioriteret som det centrale når politikker skal implementeres. Dertil kommer at ledelse ikke kun knytter sig til ledere, men også til opgaver. Fx læringsledelse. Derfor har vi dette call om ledelsesevalueringer.

    Ledelse som fænomen og faglighed er af stor betydning i styringskæder på det offentlige såvel som det private arbejdsmarked. Ledelse foregår på mange niveauer i en organisation og hver leder og ledelses opgave har sit rum og sit funktion i opgavevaretagelsen. Konkurrencestaten byder på decentrale løsninger på komplekse udfordringer og ledelse indgår ofte som det led der skal varetage implementering af nye tiltag fra politiske og administrative lag. Det er bredt anerkendt, at god ledelse er en af de vigtigste forudsætninger for, at det offentlige kan levere service af høj kvalitet og skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne trives. Ledelsesevaluering er ét af de redskaber, kommuner og regioner kan bruge i deres arbejde med at udvikle bedre ledelse på alle niveauer. Vi efterlyser derfor artikler der undersøger forskellige typer af ledelsesevalueringer og som kan bidrage til at nuancere debatten om god ledelse og gode måder at måle/vurdere det på – bidrag der på et videns grundlag kan løfte fagligheden og samtidig stille kritiske spørgsmål til  ledelses betydning og råderum. Det kan handle om erfaringer med koncepter som 360 graders evalueringer, APV, body ordninger, BIKVA eller helt andre evalueringstiltag.

    Læs mere om CEPRAstriben nr. 26 "Ledelse og evaluering" er på vej og kan læses foråret 2020
  • CEPRAstriben nr. 27: ’Evaluering af undervisning og læreprocesser i virtuelle, digitale og hybride undervisnings- og læringsrum’

    2019-07-01

    TEMA: ’Evaluering af undervisning og læreprocesser i virtuelle, digitale og hybride undervisnings- og læringsrum’

    Deadline 1. november 2019

    I dette nummer er fokus på digitale, virtuelle og hybride undervisnings- og læringsrum, og hvordan man som underviser kan evaluere læreprocesser, der foregår kombinationer af virtuelle og fysiske læringsrum. Temanummeret undersøger og belyser evalueringsmetoder og praksiseksempler på evaluering af undervisning og læring i digitale, virtuelle læringsrum og hybrider mellem fysiske og virtuelle læringsrum – herunder metoder til at evaluere multimodale, digitale udvekslinger mellem lærende og undervisere.

    Læs mere om CEPRAstriben nr. 27: ’Evaluering af undervisning og læreprocesser i virtuelle, digitale og hybride undervisnings- og læringsrum’
  • Call for artikler under overskriften Ledelse og evaluering. Deadline 1. juni 2019

    2019-02-26

    Ledelse er topmoderne. Ledelse som fænomen er i den moderne velfærdsstat blevet opprioriteret som det centrale når politikker skal implementeres. Dertil kommer at ledelse ikke kun knytter sig til ledere, men også til opgaver. Fx læringsledelse. Derfor har vi dette call om ledelsesevalueringer.

      

    Læs mere om Call for artikler under overskriften Ledelse og evaluering. Deadline 1. juni 2019