Call: Fra målevaluering til formålsevaluering - deadline 15. maj 2024
Evalueringskulturen i skolen er et fænomen, der kontinuerligt påvirkes af politiske strømninger, pædagogiske og didaktiske diskussioner og bevægelser samt grundlæggende overvejelser over, hvad skolen er til for. Spørgsmål vedrørende hvorfor, hvad og hvordan vi evaluerer i skolen er uløseligt knyttet til spørgsmål om skolens, undervisningens og fagenes formål og ligeledes knyttet til spørgsmål om, hvilke formål og mål, der overhovedet er ønskværdige. Gert Biesta sondrer i denne forbindelse mellem teknisk og normativ validitet og peger på, at vi i vores udvikling af skolen, bl.a. understøttet af international komparation gennem målinger såsom PISA, har praktiseret en målings- og evalueringskultur, der mere handler om at måle og evaluere det, vi rent teknisk kunne måle snarere end at måle og evaluere det, vi finder ønskværdigt i relation til skolen og skolens fag.
De seneste år har vi været vidner til en evalueringsmæssig vending i skolen, som man kunne fristes til at kalde den formålsorienterede vending. Der er således flere forhold, der peger på, at skolen for indeværende undergår en art transformation i synet på, hvad der i grunden skal evalueres, og hvorledes vi bærer os ad med at evaluere. På baggrund af en række kritiske studier af nationale test er disse blevet væsentligt omkalfatret og skal fremadrettet bygge på en række andre præmisser. I skoleåret 2022/2023 blev elevplaner afskaffet og erstattet af meddelelsesbogen, der er sat i verden for at kvalificere dialogen mellem skole, forældre og hjem. I 2022 blev uddannelsesparathedsvurderingen afskaffet om end denne vurderingspraksis er fortsat i andre former. Dog er der for indeværende politiske kræfter, der helt vil afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen og således fjerne vurderingen af unges personlige og sociale kompetencer. Der er altså en række konkrete forandringer og nogle grundlæggende værdimæssige nyorienteringer, der sætter en del af skolens evalueringskultur- og praksis under kritik og som peger på nogle andre evalueringsmæssige veje og værdier, der i højere grad synes at knytte an til mere formålsorienterede vurderingspraksisser.
Ceprastriben ønsker med dette call at sætte fokus på de evalueringsmæssige bevægelser, tendenser og dilemmaer, der peges på ovenfor.
Det kan være (men ikke udelukkende) i relation til følgende temaer:
Evalueringsfaglige problemstillinger og dilemmaer i den postreformerede skole
Formålsorienterede evalueringsværktøjer – hvordan evaluerer vi, når vi er optagede af formål?
Pisa og hvordan målinger her påvirker og har påvirket vores politikere
Deadline for indsendelse af artikel: 15. maj 2024
Læs mere om Call: Fra målevaluering til formålsevaluering - deadline 15. maj 2024