• Call til CEPRA- striben: Evaluering i fagdidaktik – i grundskole og ungdomsuddannelse

    2020-09-23

    Deadline for astract 15. januar 2021 (sendes til tlh@ucn.dk)

    Deadline for indsendelse af artikel: 1 april 2021 (indsendes via OJS) 

    Fagdidaktik som videnskabeligt felt kan spores tilbage til 1800- tallet i det tyske/nordeuropæiske områder, men begrebet bliver først i 1960’erne anerkendt som et selvstændigt felt i Danmark. Fagdidaktikken omtales som bro mellem fag og pædagogik (Krogh, 2010), hvor læring og undervisning kobles med ét fag og dette fags kerneområder og traditioner. Fagenes historier rækker derimod helt tilbage til middelalderens universiteter og håndværkerlaug. Grundskolens og ungdomsuddannelsernes fagrækker er historisk forhandlede og således altid et resultat af politiske beslutninger. Antallet af skolefag er stigende, selvom fagbegrebet samtidig er under pres fra uddannelsesøkonomisk fokusering på kompetencer. Fagdidaktik handler imidlertid også om dannelse, hvorfor evalueringsbegrebet i denne sammenhæng synes at få nogle særligt vigtige betydninger. Dannelse i fagdidaktikken kan derfor også være et tema i dette call.

     

    Evaluering i form af bedømmelse og løbende evaluering er i grundskole og ungdomsuddannelse forholdsvis nye fænomener (1960’erne) undtagen dog bedømmelse ved hjælp af karakterer. Vi ønsker således artikler, der undersøger hvilke roller evalueringspraksisser og valg af metoder spiller i fagdidaktikken. Det vil sige hvordan evaluering i alle former spiller sammen med (eller det modsatte) valg af indhold, formål, mål, midler og tilrettelæggelse i en undervisningskontekst.  Kan vi tale om, at fx faget matematik har sine foretrukne evalueringsformer, da netop de valgte metoder bedst understøtter elevers læring i en kernefaglighed? Hvordan spiller fx summative evalueringsformer sammen med indholdssiden og undervisningsprocesser i fx kreative og håndværksmæssige fag?  Kan fx børns og unges skriftlighed understøttes ved at vælge bestemte feedback procedurer? Skal fagenes dannelsesbidrag evalueres og i så fald, hvorledes gribes dette an?

    Læs mere om Call til CEPRA- striben: Evaluering i fagdidaktik – i grundskole og ungdomsuddannelse
  • Call til CEPRAstriben: 'Evaluering og Udsathed'.

    2020-07-01

    Deadline for abstract: d. 1. oktober 2020

    Deadline for indsendelse af artikel: d. 15. november 2020

    Evaluering og dokumentation udgør en stadig større del af professioners arbejdsportefølje. En del af forklaringen er indførsel af New Public Management som styringsparadigmer, hvor decentrale løsninger i velfærdssystemet kalder på decentrale evalueringstiltag. Evaluering, dokumentation og kvalitetssikring er alle fænomener, der opfylder stat og kommunens legitime krav på at få systematiseret viden. Viden om kvalitet og lovlighed samt viden om, hvorvidt skatteborgerens penge bruges efter hensigten. Lovmæssige krav til evaluering og dokumentation har medført udvikling af en mangfoldighed af evalueringsmetoder- og teknikker. Evaluering konstituerer sig ved at indeholde vurderinger af et fænomen eller en proces og betjener sig af dataindsamling og ofte en evalueringsmetode. Udsathed er et begreb, der anvendes bredt af politikere, praktikere og forskere som en overordnet benævnelse af en gruppe af mennesker, der af forskellige grunde har det svært i livet. Gruppen af udsatte borgere og udsathed er historisk betinget da strukturelle, konjunkturmæssige og værdimæssige forandringer kontinuerligt betinger nye (og gamle) afgrænsninger af grupper af borgere, der påkalder sig opmærksomhed som udsatte. Med begrebet chanceulighed forstærkes forståelsen af udsathed som noget positionelt og ikke-determinerende, men netop som positioner i samfundet, der kan være mere eller mindre risikofyldte eller beskyttede. Med dette perspektiv bliver det muligt og nødvendigt, at inddrage forhold vedrørende fx arbejdsmarked, uddannelse, skoler, dagtilbud, sundhedsvæsen, sociale tilbud som samfundsinstitutioner, der er medskabere af mulighedsrum, der har indebærer risiko og beskyttelse afhængig af grupper af borgeres samfundsmæssige position. F.eks. er det ikke et problem i sig selv at være ufaglært, men det bliver et problem, når ufaglærte arbejdspladser forsvinder som en konsekvens af samfundsudviklingen. Netop fordi social udsathed er historisk betinget, skaber samfundsudviklingen, og dermed samfundets institutioner, løbende nye grupper som udsatte, fx unge psykisk sårbare.

    Afgrænsningen af børn og voksne som udsatte, eller på vej til at blive det, anvender en række teknologier fx børnelinealen. Forskellige evalueringer og testmetoder producerer samtidig hierarkier i den sociale gruppe, der bliver testet. På den måde kan valg af teknologi være medskabere af historisk betingede grupper af børn og voksne, der i denne hierarkisering falder ud af ’normalområdet’ eller det almene.

    Som eksempler kan nævnes uddannelsesparathedssamtaler, karaktergivning og sprogscreening som er lovpligtige. Men lige så vigtig er den underskov af nye metoder og teknikker professioner udvikler for i bedste mening at kunne differentiere ydelser til forskellige grupper i målgruppen for velfærdsydelsen.

    Temanummeret søger artikler, der beskæftiger sig med dette krydsfelt mellem evaluering og udsathed. Der kan være tale om empiriske og teoretiske artikler, der diskuterer hvordan forholdet mellem anvendelsen af evalueringsteknologier i praksis og børn, unge og borgere i udsatte positioner manifesterer sig.

     

     

    Læs mere om Call til CEPRAstriben: 'Evaluering og Udsathed'.
  • Deadline på CEPRAstriben nr 27: "Inklusion i en testkultur" rykket til 15. august.

    2020-05-14

    Du har nu frem til den 15. august til at indsende artikel til CEPRAstribens temanummer om Inklusion i en testkultur.

    Den korte del af call'et kan ses herunder: 

    Anerkendelsen af værdien af mangfoldighed og bestræbelser om inklusion er centralt i vores samfund, ikke mindst i forbindelse med skole og -uddannelsesområdet. Det støttes også af internationale hensigtserklæringer. På grundskoleområdet fik man den såkaldte inklusionslov i 2012, der redefinerede special­undervisningsbegrebet og således reducerede andelen af elever, der modtog specialundervisning i inklusionsbestræbelsernes navn. Det har siden vist sig at være problematisk at implementere inklusionen, bl.a. fordi lærerne ikke føler sig fagligt klædt på til opgaven og fordi ressourcerne til at skabe god inkluderende pædagogik og didaktik er mangelfulde

     

    Læs mere om Deadline på CEPRAstriben nr 27: "Inklusion i en testkultur" rykket til 15. august.
  • CEPRA-striben nr. 27: Inklusion i en testkultur - deadline 1. juni 2020

    2020-03-13

    Anerkendelsen af værdien af mangfoldighed og bestræbelser om inklusion er centralt i vores samfund, ikke mindst i forbindelse med skole og -uddannelsesområdet. Det støttes også af internationale hensigtserklæringer. På grundskoleområdet fik man den såkaldte inklusionslov i 2012, der redefinerede special­undervisningsbegrebet og således reducerede andelen af elever, der modtog specialundervisning i inklusionsbestræbelsernes navn. Det har siden vist sig at være problematisk at implementere inklusionen, bl.a. fordi lærerne ikke føler sig fagligt klædt på til opgaven og fordi ressourcerne til at skabe god inkluderende pædagogik og didaktik er mangelfulde

     

    Læs mere om CEPRA-striben nr. 27: Inklusion i en testkultur - deadline 1. juni 2020
  • Call for paper til temanummer om Narrative metoder og evalueringer - deadline 15. marts 2020

    2020-02-03
    Når lærere og pædagoger med et narrativt blik kigger evaluerende ind i deres pædagogiske praksis, bliver fortællingerne ofte adgangsdør til at hjælpe børnene. De professionelle voksne vil i deres lytning til børnenes fortællinger ofte interessere sig for, hvordan læringsmiljøet ser ud og bliver fortalt af børnene. Lærere og pædagoger må fx interessere sig for om børnene lærer at fortælle sammenhængende og sikkert, om de kan indgå i meningsfulde dialoger og genfortælle, hvad de har oplevet, gjort og lært i løbet af dagen, ugen, måneden eller året. De professionelle voksne må også være nysgerrige over for børnenes narrative identitet og livsduelighed, og de fortællinger der opstår mellem børnene i deres læringsfællesskaber. Hvad fortæller børnene, hvordan fortæller de det, og hvad betyder det, at børnene vælger at fortælle netop det på den måde? 

    Gennem narrative metoder og evalueringer er det muligt for lærere og pædagoger at få blik for tydelige sammenhænge mellem formel og uformel læring, mellem undervisning og læring. Tydelige sammenhænge mellem livet i institutionerne og det levede liv uden for skolen. Det er denne konstante søgen efter mening og sammenhænge i livets mange hændelser, der er den narrative evaluerings kendetegn.  

    En hovedpointe med de narrative metoder og evalueringer er, at børnenes liv er forviklet i både den store og den lille historie. Den store historie angår begivenheder, fænomener og strømninger i samfundet og verden, mens den lille historie angår det enkelte menneskes liv. Både børnene og pædagogerne, eleverne og lærerne lever i historierne og forholder sig til godt og ondt i verden gennem fortællingerne. (Hedegaard, 2000). Det er så naturlig en del af læreres og pædagogers professionelle praksis og teorier om verden, at lærere og pædagoger ofte ikke lægger mærke til, hvordan fortællingernes og sprogets grundstrukturer er med til at forme og skabe både elevernes og lærernes, både børnene og pædagogernes organisering af deres erfaringer og oplevelser. (Madsen, 2016). Med fokus på fortællinger tilbydes børnene mulighed for at mime og agere et hoved højere end de er. Fortællingerne åbner for at eksperimentere med forskellige roller, replikskifte og fortællestrukturer.  

    Narrative metoder og evalueringer lægger vægt på, at kun problemet er problemet - og at det ikke er personen, der er problemet. Derfor arbejdes der ofte med eksternalisering. Eksternalisering handler om at tage indre konflikter og separere disse fra individet for bedre at kunne arbejde med konflikterne (White, 2008). Praksisfortællinger, livsfortællinger og mestringsfortællinger bliver derfor til formative, opbyggelige evalueringer med blik for nye erkendelser, fortællinger og gryende personlighedsdannelser.  

    Læs mere om Call for paper til temanummer om Narrative metoder og evalueringer - deadline 15. marts 2020
  • CEPRAstriben nr. 27: ’Evaluering af undervisning og læreprocesser i virtuelle, digitale og hybride undervisnings- og læringsrum’

    2019-07-01

    TEMA: ’Evaluering af undervisning og læreprocesser i virtuelle, digitale og hybride undervisnings- og læringsrum’

    Deadline 1. november 2019

    I dette nummer er fokus på digitale, virtuelle og hybride undervisnings- og læringsrum, og hvordan man som underviser kan evaluere læreprocesser, der foregår kombinationer af virtuelle og fysiske læringsrum. Temanummeret undersøger og belyser evalueringsmetoder og praksiseksempler på evaluering af undervisning og læring i digitale, virtuelle læringsrum og hybrider mellem fysiske og virtuelle læringsrum – herunder metoder til at evaluere multimodale, digitale udvekslinger mellem lærende og undervisere.

    Læs mere om CEPRAstriben nr. 27: ’Evaluering af undervisning og læreprocesser i virtuelle, digitale og hybride undervisnings- og læringsrum’
  • Call for artikler under overskriften Ledelse og evaluering. Deadline 1. juni 2019

    2019-02-26

    Ledelse er topmoderne. Ledelse som fænomen er i den moderne velfærdsstat blevet opprioriteret som det centrale når politikker skal implementeres. Dertil kommer at ledelse ikke kun knytter sig til ledere, men også til opgaver. Fx læringsledelse. Derfor har vi dette call om ledelsesevalueringer.

      

    Læs mere om Call for artikler under overskriften Ledelse og evaluering. Deadline 1. juni 2019