Nr. 36 (2026): Pædagogikkens og didaktikkens frisættelse
I de senere år har frisættelse udviklet sig til et centralt begreb i diskussionerne om skole, dagtilbud og professionel praksis. Ambitionen om at reducere central styring og styrke lokale beslutningsmuligheder bygger på en forestilling om, at kvalitet bedst udvikles tæt på praksis og gennem de professionelles dømmekraft. Samtidig rejser frisættelsesdagsordenen en række spørgsmål: Hvad skal pædagogik og didaktik frisættes fra? Hvad skal de frisættes til? Og hvordan sikres kvalitet, udvikling og evaluering i en virkelighed med større professionelt råderum?
Med dette nummer af CEPRAstriben sætter vi fokus på nogle af de dilemmaer og muligheder, der knytter sig til pædagogikkens og didaktikkens frisættelse. Artiklerne undersøger på forskellig vis forholdet mellem styring, evaluering, dømmekraft og professionel autonomi og bidrager dermed til aktuelle diskussioner om, hvordan kvalitet og faglig udvikling kan forstås og understøttes i uddannelses- og velfærdsinstitutioner.