Indflydelse og deltagelse gennem virkningsevalueringer

et supplement til Bologna-processens konstitutive virkninger for de videregående uddannelser

Resumé

De videregående uddannelsers konstitution
er overstatslig på regeringsniveau og primært
legalistisk. Tidligere bestemte nationalstatlige
politikker udformningen af deres videregående
uddannelsessystemer og institutioner, men
siden Bologna-processen blev påbegyndt i
1999, har der udviklet sig et overnationalt lag
af regeringsførelse, som har fået stadig større
betydning for samordning og standardisering af
uddannelserne.
I 2005 blev der mellem staterne aftalt opfølgende
kvalitetssikringsprocedurer, herunder
akkrediteringer, der skulle sikre formålet med
samordningen – nemlig markedstilpasning
gennem sammenlignelighed af uddannelserne.
Det vigtigste var at sikre, at denne retning i de
enkelte staters Bologna-proces blev fastholdt.
Ikke hvorvidt og i hvilket omfang studerende og
lærere blev inddraget i denne proces.
Vi belyser, hvordan virkningsevalueringer kan
inddrage uddannelsernes aktører og bygge bro
mellem markedstilpasning og civilsamfundets
værdier som fx deltagelse. Effekten af
virkningsevalueringer ser vi som postkonstitutive
og legitimerende i forhold til deltagerne.
Nøgleord: Soverstatlig styring,
institutionsakkreditering, markedsgørelse, postkonstiution,
virkningsevalueringer, inddragelse,
civilsamfund.