Selektion, kvalificering og retssikkerhed ved folkeskolens eksamener og prøver
DOI:
https://doi.org/10.17896/UCN.cepra.n16.122Resumé
Her ses nærmere på, hvordan folkeskolens eksamens- og prøveformer gennem det seneste århundrede har været udtryk for skiftende perioders syn på deres berettigelse. Vurderingen har især været bestemt af tre faktorer: Egnethed til at sortere boglige fra mindre boglige elever, til at kvalificere den enkelte elevs læring og til at garantere den enkelte elev fairness i bedømmelsen. Artiklen tager udgangspunkt i 1903, hvor eksamensmellemskolen og dermed mellemskoleeksamen blev indført. Formålet var fra starten at skabe bedre
rekrutteringsforhold for gymnasiet, men gradvis flyttede mellemskolen og realklassen over i folkeskoleregi, og begge skoleformer indgik fra 1937 i folkeskoleloven. Danmarks udvikling fra landbrugs- og industrisamfund
til globaliseret videnssamfund har sat sig igennem i 1900-tallets lange seje træk hen imod den udelte enhedsskole, hvis ændrede mål, vilkår og værdier har demokratiseret folkeskolens afsluttende prøver i en sådan grad, at deres eksistens i en periode var truet. Med nutidens politiske krav om øget faglighed i folkeskolen diskuteres dog aktuelt ikke prøvernes eksistens, men deres form og indhold.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
Articles published in Cepra-striben may be used (downloaded) and reused (distributed, copied, cited, i.e. the work may be reproduced and distributed but not remixed and built upon) for non-commercial purposes with reference to the authors and publication host.
