Selektion, kvalificering og retssikkerhed ved folkeskolens eksamener og prøver

Resumé

Her ses nærmere på, hvordan folkeskolens eksamens- og prøveformer gennem det seneste århundrede har været udtryk for skiftende perioders syn på deres berettigelse. Vurderingen har især været bestemt af tre faktorer: Egnethed til at sortere boglige fra mindre boglige elever, til at kvalificere den enkelte elevs læring og til at garantere den enkelte elev fairness i bedømmelsen. Artiklen tager udgangspunkt i 1903, hvor eksamensmellemskolen og dermed mellemskoleeksamen blev indført. Formålet var fra starten at skabe bedre
rekrutteringsforhold for gymnasiet, men gradvis flyttede mellemskolen og realklassen over i folkeskoleregi, og begge skoleformer indgik fra 1937 i folkeskoleloven. Danmarks udvikling fra landbrugs- og industrisamfund
til globaliseret videnssamfund har sat sig igennem i 1900-tallets lange seje træk hen imod den udelte enhedsskole, hvis ændrede mål, vilkår og værdier har demokratiseret folkeskolens afsluttende prøver i en sådan grad, at deres eksistens i en periode var truet. Med nutidens politiske krav om øget faglighed i folkeskolen diskuteres dog aktuelt ikke prøvernes eksistens, men deres form og indhold.