Frihed under styring

En historisk analyse af lovgivningens betydning for pædagogisk professionalitet i skolefritidsområdet (1975–2025)

Resumé

Artiklen undersøger, hvordan lovgivning over perioden 1975-2025 har formet pædagogisk professionalitet i skolefritidsområdet  gennem skiftende styringsrationaler og diskurser om frihed, demokrati og kvalitet. Med afsæt i historisk policyanalyse gennemføres en kvalitativ, komparativ dokumentanalyse af centrale love, bekendtgørelser og politiske aftaler, der regulerer SFO og beslægtede fritidstilbud. Analysen arbejder i to bevægelser: En kronologisk kortlægning af centrale styringsskift og en kritisk-interpretativ  tematisering af, hvordan barn, profession og styring konstrueres i teksterne. Resultaterne peger på fire overordnede udviklingslinjer. For det første sker der en bevægelse fra implicitte demokratiske idealer i 1970’ernes skolelovgivning til eksplicitte mål om medbestemmelse og medansvar fra 1990’erne og frem. For det andet styrkes anerkendelsen af pædagogers rolle, særligt med  dagtilbudsloven (2007) og folkeskolereformen (2013), hvor pædagogers mandat udvides og kobles tættere til skolens kerneopgaver. For det tredje dokumenteres en vedvarende dialektik mellem frisættelsesretorik og intensiveret evaluering, hvor lokal autonomi  samtidig betinges af synlighed via dokumentation, tilsyn og dataunderstøttet opfølgning. For det fjerde forskydes børnesynet mod børn som aktive deltagere og medskabere, men med en risiko for at deltagelse bliver performativ og knyttet til målbarhed.
Nøgleord: Skolefritidsordning, SFO, pædagogisk professionalitet, lovgivning, historisk policyanalyse, styring, frisættelse,  evaluering, dokumentation, demokrati, medbestemmelse, omsorgsetik, policy enactment.