Når sproget giver mening i praksis
DOI:
https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n1.240Resumé
Med titlen ”Når sproget giver mening i praksis” formidler Kasper Moes Drevsholt resultatet af et aktionsforskningsprojekt med fokus på effekten af en pædagogisk-æstetisk tilgang til sprogarbejdet i dagtilbud. Projektets udgangspunkt har været Sprogfitness, et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og pædagoguddannelsen ved UCN. Sprogfitness henvender sig især til de 5-7 årige og er en årlig sproglegedag, der kombinerer sprog, leg og bevægelse. På baggrund af spørgsmålet: Hvordan kan æstetiske udtryksformer bidrage til øget fokus på og optimering af sprogarbejdet i dagtilbud?, flyttes fokus i artiklen fra barnet til pædagogen og dennes rolle i sprogarbejdet. Med udgangspunkt i Sprogfitnesslegene undersøges effekten af en æstetisk tilgang i forhold til pædagogens oplevelse af sprogarbejdet og betydningen heraf i forhold til kvalificering af sproglige praksisformer i dagtilbud. Undersøgelsen foregår i tæt samarbejde med pædagogstuderende og med pædagoger, hvis praksis der forskes i. Resultaterne peger på, at den pædagogisk-æstetiske tilgang kan være med til at synliggøre og optimere allerede eksisterende pædagogiske redskaber og bidrage til en mere ressourceorienteret tilgang til sprogarbejdet med barnet.
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
”Forfattere bevarer deres ophavsret, men giver tidsskriftet ret til første publicering. Forfattere kan frit uploade en version af sin artikel andetsteds (parallelpublicering), men med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.”