Side 24
24 UCN PERSPEKTIV #01 NÅR SPROGET GIVER MENING I PRAKSIS Om Sprogfitness og effekten af en pædagogisk-æstetisk tilgang til sprogarbejdet i dagtilbud Tekst: Kasper Moes Drevsholt Adjunkt, Pædagoguddannelsen, UCN Denne artikel formidler resultatet af et aktionsforskningsprojekt vedrørende effekten af en pædagogisk-æstetisk tilgang til sprogarbejdet i dagtilbud. Øget viden om sprogets betydning for barnets sociale og emotionelle udvikling og læring samt politisk bevågenhed har sat sproget højt på dagsordenen i danske dagtilbud. Men det er langt fra alle dagtilbud, der har sprogarbejdet integreret som en del af den pædagogiske kerneopgave med langsigtet kombination af sproglige, sociale og kognitivt meningsfulde interaktioner. I denne artikel flytter jeg fokus fra barnet og stiller i stedet skarpt på pædagogen og dennes rolle i sprogarbejdet. Udgangspunktet har været projektet Sprogfitness, et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og pædagoguddannelsen ved UCN omkring kombinationen af leg og sprog. Med udgangspunkt i Sprogfitnesslegene har jeg undersøgt, hvilken effekt en pædagogisk-æstetisk tilgang har for pædagogens engagement i sprogarbejdet og for kvalificering af sproglige praksisformer i dagtilbud. Dette er sket i tæt samarbejde med studerende og pædagoger, hvis praksis der forskes i. Resultaterne peger på, at den pædagogisk-æstetiske tilgang kan bidrage til synliggørelse af ikke kun barnets, men også pædagogens kompetencer. Derved fremmes lysten til gensidig udveksling af viden og ideer til gavn for barnets sprogudvikling og pædagogens oplevelse af meningsfuldhed. Artiklen indledes med en redegørelse for projektets udgangspunkt. Herefter følger en gennemgang af teoretiske og metodiske overvejelser, inden jeg i artiklens sidste del fremhæver væsentlige resultater fra projektet. Sprogarbejdet i dagtilbud Sprog betyder alverden, ikke mindst for børnene. Sproget er en central del af læring, tænkning og problemløsning, og det er således af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling og trivsel generelt. Men sproget kommer ikke af sig selv, og allerede fra 1-årsalderen kan der registreres forskelle i børnenes sproglige kompetencer, som danner udgangspunkt for barnets senere læring i skolen (Bleses, Jensen, Nielsen, Sehested, & Sjö, 2016; Bleses, Makransky, Dale, Højen & Aktürk, 2016; Thomsen, 2015). Den øgede viden om sprogets betydning for barnets sociale og emotionelle udvikling og læring samt den politiske bevågenhed har sat arbejdet med børns sprogudvikling højt på dagsordenen. Børns sproglige udvikling fokuseres i dagtilbudsloven som et af læreplanstemaerne fra 2004. Dette fokus skærpes i 2007 med krav om sprogvurdering af alle 3-årige, et krav, som justeres i 2010 til udelukkende at gælde i de tilfælde, hvor der vurderes at være et potentielt behov for sprogstimulering. Og børns sprogudvikling er fortsat i fokus i det aktuelle arbejde med en styrket læreplan i dagtilbud. Den politiske prioritering af arbejdet med børns sprogudvikling understreges desuden af muligheden for at møde forældre med økonomiske sanktioner, hvis de nægter at lade deres barn deltage i sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering, i tilfælde hvor der vurderes at være behov herfor (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a og 2016b). Sprogudviklingen betragtes altså som en samfundsmæssig opgave, hvilket stiller store krav til det pædagogiske personale, og vi har således været vidne til et utal af bogudgivelser og udbud af kurser, der alle giver bud på god sprogpædagogisk praksis. Imidlertid viser undersøgelser, at sprogarbejdet langt fra er optimalt i alle institutioner. Et studie af kvaliteten af sprogmiljøer i danske børnehaver konkluderer, at pædagogerne fortsat mangler pædagogiske redskaber og strategier til at fremme børns sproglige og kognitive udvikling såvel som en intentionel, evidensbaseret strukturering af det fysiske læringsmiljø (Marcussen-Brown, 2015). Dette vidner om et behov for udvikling af pædagogerne kompetencer, et behov, der bl.a. pointeres af Marcussen Brown (2015 og 2017). Men man bør spørge sig selv, hvordan dette sker bedst muligt. Tendensen er, at man fortsat forsøger at øge pædagogernes viden om sprog, og udfordringen bliver at få koblet den lingvistiske viden på samtlige elementer, der påvirker barnets sprogmiljø, herunder rutinesituationer, spontane og planlagte aktiviteter og interaktioner
Side 25
UCN PERSPEKTIV #01 25 Fotograf: Kasper Moes Drevsholt På billedet fra Sprogfitness 2016 er en medarbejder fra Aalborgbibliotekerne ved at ’varme op’ med en gruppe børn inden sproglegene. Optakten skaber fælles fokus og motiverer børnene til de kommende lege. Parykken er en del af Sprogfitnesskonceptet og tjener det formål at skabe overskuelighed ved at fremhæve, hvem der står for legene. Desuden indbyder parykken til sjov og ballade, og pædagogstuderende italesætter, at den bidrager til en mere løssluppen rolle som facilitator af legen. med børn og voksne, det fysiske miljø samt kontinuiteten mellem institution og hjem.1 I dette projekt har tilgangen været en anden. Pædagoger har en række særlige kompetencer i forhold til at understøtte barnets sociale og emotionelle udvikling og en naturlig tilgang til leg. Dette er vigtige forudsætninger for arbejdet med barnets sprogtilegnelse, der jf. Thomsen (2015, s. 105) ”bedst fremmes ved langsigtet at kombinere sproglige, sociale og kognitivt meningsfulde interaktioner”. Målet med projektet har derfor været at bidrage til synliggørelse og optimering af allerede eksisterende pædagogiske redskaber og strategier til at fremme børns sproglige og kommunikative kompetencer. Dette er forsøgt med udgangspunkt i, hvad jeg i artiklen vil præsentere som en pædagogiskæstetisk tilgang til sprogarbejdet. Projektet Projektets udgangspunkt er Sprogfitness, en årlig sproglegsdag, der kombinerer sprog, leg, sansning og bevægelse. Her mødes børn og voksne omkring aktiviteter, der foruden et konkret sprogligt fokus rummer andre former for ind- og udtryk. Sprogfitness henvender sig især til de 5-7-årige og blev første gang afholdt i 2014 med støtte fra Kulturstyrelsen. Det skete på Aalborg Bibliotekernes initiativ og i samarbejde med Børnehaven Fyrtårnet, Herningvej Skole og pædagoguddannelsen i Aalborg. Med det overordnede mål at skabe glæde ved sprog, bevægelse og læsning indgik de forskellige parter i et tvær- professionelt samarbejde omkring udarbejdelse af et idékatalog og afholdelse af en Sprogfitnessdag i Aalborg. Samarbejdet mellem Aalborg bibliotekerne og UCN fortsatte, og Sprogfitness er efterfølgende blevet videreudviklet og afholdt i 2015 og 2016 med bred opbakning fra lokale institutioner gennem deltagelse på Sprogfitnessdagen. I 2016 blev Sprogfitnessarrangementet regionalt, og i 2017 bliver det en national begivenhed, så børn og pædagoger landet over vil blive inviteret til leg med ord. Konceptet Sprogfitness er i forsat udvikling og har været afholdt med forskellige fokus. I 2015 var temaet inklusion, og i 2016 udgjorde børnebogskarakteren Villads fra Valby det tematiske omdrejningspunkt.
