At skabe gode steder sammen

Forfattere

  • Hanne Kusk UCN, pædagoguddannelsen

DOI:

https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n1.233

Resumé

”At skabe gode steder sammen – stedsspecifikt arbejde som en del af pædagogisk forskning” er temaet for Hanne Kusks artikel, som redegør for et pædagogisk projekt, hvor en gruppe pædagogstuderende i samarbejde med beboere på et bosted skaber et konkret værested/fristed i et tidligere udhus i tilknytning til institutionen. Projektet indgår som en del af FOU-projektet ”Et fint sted at være”. Dette projekt har fokus på, hvad stedsspecifikt kunstpædagogisk arbejde kan være, og om det er relevant i en nutidig pædagogisk praksis inden for de tre specialiseringer på pædagoguddannelsen. Frembringelsen af stedet og aktiviteten på stedet beskrives som en kollektiv æstetisk læreproces, idet de studerende skaber en æstetisk ramme, der muliggør realisering af og udveksling i relationer. Samarbejdet mellem de involverede bliver afgørende for den betydning, som stedet efterfølgende tillægges som en ramme for det relationelle. I den forbindelse fremhæves det som afgørende, at det kunstpædagogiske arbejde med udgangspunkt i det stedsspecifikke har givet anledning til at arbejde med begreberne borgerinddragelse, medborgerskab og samskabelse: De studerende har erfaret, at deres rammesætning og facilitering af æstetiske undersøgelser sammen med borgergruppen har haft stor betydning for proces og produkt. Artiklen påpeger derfor, at projektet åbner for en diskussion af, hvilke kvalifikationer en moderne pædagog skal besidde for at udvikle og forandre det pædagogiske arbejde, herunder at inddrage borgere i forandringsprocesser.

Downloads

Publiceret

17-08-2017

Citation/Eksport

Kusk, H. (2017). At skabe gode steder sammen. UCN Perspektiv, (1). https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n1.233