Styrket lærerstart gennem mentoring
Erfaringer og perspektiver fra en kvalitativ undersøgelse af mentorordningens betydning for nyuddannede læreres professionelle udvikling og fastholdelse
DOI:
https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n17.611Resumé
Dette studie undersøger, hvordan mentoring kan understøtte nyuddannede læreres overgang fra uddannelse til profession. Med afsæt i et kvalitativt studie af mentorordninger på nordjyske grundskoler analyseres de nyuddannedes udfordringer med, forudsætninger for og udbytter af mentorskabet for mentees og mentorer. Gennem en tematisk analyse af et større fokusgruppeinterview, logbøger fra mentees og små interviews med mentorer og deres mentees identificeres centrale betingelser som frivillighed, tydelig ledelsesopbakning og struktureret rammesætning.
Artiklen viser, at mentees oplever øget undervisningsselvtillid, refleksion og støtte til faglig udvikling, mens mentorer får fornyet nysgerrighed, faglig sparring og refleksion over egen praksis. Desuden peger studiet på mentoringens potentiale for fastholdelse i professionen – både for nye og for erfarne lærere. Artiklen argumenterer for, at mentoring bør forstås som en professionel og gensidig læringsrelation med potentiale til at styrke lærerfaglighed og kollegial kultur, og fremhæver behovet for systematiske ordninger, der understøtter denne overgang.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
”Forfattere bevarer deres ophavsret, men giver tidsskriftet ret til første publicering. Forfattere kan frit uploade en version af sin artikel andetsteds (parallelpublicering), men med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.”