Kortlægning, planlægning og kulturforandring

et efter- og videreuddannelsesprojekt i et refleksiv praksis-læringsperspektiv

Forfattere

  • Anne Brøndum Andersen UCNact2learn
  • Dorthe Aabjerg Munk
  • Jette Agerbo Maksten UCNact2learn

DOI:

https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n7.414

Resumé

Efter- og videreuddannelse er mere end iscenesættelse af et foruddefineret og færdigdesignet projekt, hvor nogen skal lære noget. Med afsæt i konkrete erfaringer fra et kommunalt efter- og videreuddannelsesforløb viser vi, at indhentning af viden om et arbejdsfelt og dets professionelle gennem kortlægning er et afgørende første skridt mod transfer og udvikling af praksis, fordi det kan bidrage til, at kompetenceudviklingsforløbet bliver kontekstfølsomt, involverende og meningsfuldt – både på individniveau, organisationsniveau og på kommunalt niveau.

I artiklen betoner vi genkendelighedens betydning for meningsskabelse. Mening findes i skabelsens temporalitet, som en læreproces, der bliver til som del af en allerede eksisterende praksis med kompetente praktikere.

Kortlægningen medvirker til, at efter-/videreuddannelsesforløbet baseres på viden om den lokale praksis og kan vurderes på sin relevans og håndterbarhed i et fleksibelt, refleksivt og inddragende forløbsindhold. Ambitionen med kortlægningen er derfor at sikre, at deltagernes praksis bliver det fælles omdrejningspunkt, hvor deltagernes erfaringer med at mestre deres opgaver og dermed opleve sig kompetente er potentiale for læring og forandring.   

Kortlægningen anvendes derfor som en referenceramme i kompetenceudviklingsforløbets design og løbende justeringer og i de mange beslutningsprocesser omhandlende, hvad der skal fastholdes i praksis, og hvad der skal fornys. Desuden er kortlægningen et potentielt og relevant fremtidigt strategisk styringsredskab omkring kompetenceudvikling i organisationen.  

Med refleksiv praksislæring som det læringsteoretiske og didaktiske ståsted og med afsæt i viden om transfer kan en kortlægning være et redskab til i højere grad at kunne imødekomme efterspørgslen på et efter-/videreuddannelsesforløb vurderet på sin funktionalitet, relevans og berettigelse. Kortlægningen understøtter en forståelse af, at det er deltagerne, der skaber deres praksis.

Downloads

Publiceret

26-10-2020

Citation/Eksport

Andersen, A. B., Munk, D. A., & Maksten, J. A. (2020). Kortlægning, planlægning og kulturforandring: et efter- og videreuddannelsesprojekt i et refleksiv praksis-læringsperspektiv. UCN Perspektiv, (7), 51–59. https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n7.414