Bidrager sundhedsportalen sundhed.dk til, at patienten bliver en mere ligeværdig part i relationen med en radiograf?

Forfattere

  • Louise Møller Radiografuddannelsen, UCN
  • Jeanne Elisabeth Debess Radiografuddannelsen, UCN

DOI:

https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n6.326

Resumé

Baggrund: For at opnå større ligeværd mellem patient og sundhedsprofessionel/radiograf implementeres sundhedsportalen sundhed.dk. Informationer fra sundhed.dk skal understøtte, at borgerne kan involveres som aktive, engagerede og oplyste medspillere og være ligeværdige parter i et forløb i sundhedssystemet.

Formål: At undersøge om radiografer kan se, at patienters adgang til egne beskrivelser af radiologiske undersøgelser på sundhed.dk kan bidrage til større ligeværd mellem patient og professionel, så patienten derved kan være en ligeværdig part.

Metode: Fokusgruppeinterview med syv radiografer. Interviewdata meningskondenseres og kategoriseres efterfølgende.

Resultater: Radiograferne ser, at det kræver specifikke patientvejledninger og tydelige rammer, før der kan informeres om sundhed.dk som svarsted for billeddiagnostiske undersøgelser. Ifølge radiograferne har patienterne ingen forudsætninger for at forstå beskrivelser af billeddiagnostiske undersøgelser, som findes på sundhed.dk. Radiograferne ser et behov for fortolkning af indholdet i beskrivelserne, da misforståelser let kan forekomme grundet fagsproget.

Konklusioner: Statens forsøg på at skabe mere ligeværd mellem patient og sundhedsprofessionel/radiograf med sundhedsteknologien sundhed.dk kan kun blive en succes, hvis ændringer foretages.

Downloads

Publiceret

28-11-2019

Citation/Eksport

Møller, L., & Debess, J. E. (2019). Bidrager sundhedsportalen sundhed.dk til, at patienten bliver en mere ligeværdig part i relationen med en radiograf?. UCN Perspektiv, (6), 66–69. https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n6.326

Nummer

Sektion

Artikler