Opsøgende socialt arbejde
Mangfoldighedernes ustyrlighed
DOI:
https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n4.317Resumé
Artiklen trækker på empiri fra et fænomenologisk forskningsprojekt. Der er indsamlet kvalitative data gennem 4 semistruktureret interviews med gadeplansmedarbejdere i forskellige praksisfelter af det opsøgende sociale arbejde i København. Empirien er analyseret med teorier og begreber fra professionssociologi og læringsteori.
I artiklen indkredses fænomenet opsøgende socialt arbejde og der peges på 4 centrale skismaer ved indsatsen, der retter sig mod ”mennesker der har brug for hjælp og støtte i vanskelige livssituationer, men som ikke evner eller ønsker at opsøge eller anvende de bestående hjælpetilbud” (ref. Holte 2009 s. 23)
Formålet med at pege på skismaer i den opsøgende praksis er, at skabe en forståelse for og diskussion af de grundvilkår der er indlejret i det opsøgende sociale arbejde, med henblik på at styrke det teoretiske videngrundlag hos fagprofessionelle som har berøring med det opsøgende sociale arbejde både på uddannelses-og praktikerniveau. Vi hævder, at der er behov for, både i et udviklings- uddannelses- og praksisperspektiv at anvende og udvikle teoretiske begreber til at forstå fænomenet opsøgende socialt arbejde. Vores ambition er at bidrage til dette.
Hovedbudskabet er, at det opsøgende arbejde synes at være præget af mangfoldighedernes ustyrlighed.
Vi argumenterer på den ene side for at den mangfoldighed, hvormed den opsøgende indsats udfolder sig på er en nødvendighed, hvis indsatsen skal nå ud til de mest socialt udsatte borgere, som det etablerede hjælpeapparat ikke når. På den anden side hævder vi, at nødvendigheden af en mangfoldig og kontekstafhængig indsats kan medføre, at det opsøgende arbejde får karakter af tilfældighed og uafgrænsethed, hvor indsatsen først og fremmest styres af den enkelt gadeplansmedarbejder og det faglige fællesskab denne er en del af.
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
”Forfattere bevarer deres ophavsret, men giver tidsskriftet ret til første publicering. Forfattere kan frit uploade en version af sin artikel andetsteds (parallelpublicering), men med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.”