​​Teori, der virker i praksis​

Fra teori-praksis-kløft til didaktiske designgreb, der styrker aftagerrelevans og kompetenceartikulation

Resumé

​​​​I lyset af den nye uddannelsesreform (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2025) og en skærpet debat om turismeuddannelsernes relevans adresserer artiklen en dokumenteret kompetenceproblematik på Service- og oplevelsesøkonomuddannelsen: en kløft mellem studerendes selvvurderede teoretiske og metodiske kompetencer og det, de oplever, at aftagerne forventer, samt et vedvarende problem med at omsætte teori i praksis. Undersøgelsens kvalitative og kvantitative fund indikerer, at udfordringen relaterer sig til meningsskabelse, kompetenceartikulation og genkendelighed i mødet mellem uddannelse og erhverv. Artiklen positionerer problematikken i et teoretisk spændingsfelt mellem teori-praksis-samspil, ”sensemaking” og kompetenceartikulation og peger på, at det ikke udelukkende handler om, hvilke kompetencer der udvikles, men også om, hvordan disse omsættes og synliggøres i en aftagerkontekst. Kompetenceartikulation forstås derfor som et centralt element i den fremtidige model for kompetenceudvikling. På den baggrund præsenteres slutteligt en række didaktiske designelementer, der tilgodeser Generation Z-studerendes behov samt en audit-ramme for undervisningspraksis, hvor teori og aftagerrelevans forbindes mere systematisk.​​​