UCN PERSPEKTIV #03 31 virksomhedsform også bidrage til at skabe sammenhæng, da dialogen og refleksionerne over de sansede oplevelser og tilegnede erfaringer ligeledes er med til at danne grundlaget for læring (Barfod, 2013). Efter udeskoleforløbene interviewede jeg begge madkundskabslærere. Et interessant perspektiv, der blev fremhævet af begge lærere, var, at de anså udeskole som velegnet til at tage højde for forskellige erkendelsesformer i madkundskabsundervisningen. Den ene lærer udtrykker det bl.a. således: ”Jamen, normalt, når vi bare har madkundskab, og det ikke er udeskole, vil jeg jo sige, at det mest er den håndværksmæssige virksomhedsform, hvor der har været lidt flere ting i spil, fordi vi har været ude. Og de har skullet lave en fremlæggelse, hvor der har været gang i den kommunikative, og de skulle have forholdt sig til ting, så de har været analytiske, og så det æstetiske, synes jeg jo især, at de oplevede, at de fik den med i Meny, hvor de skulle gå rundt og vælge fødevarer af en kvalitet. Af en bestemt kvalitet.” Når faglokalets trygge rammer forlades Begge madkundskabslærere udtrykker i de efterfølgende interviews begejstring for udeskoles potentialer i madkundskab og for elevernes udbyttet af de gennemførte undervisningsforløb. En af lærerne fortalte: ”JAMEN, JEG SYNTES DER ER KÆMPE POTENTIALE I DET. ALTSÅ DET ER JO HELT VILDT, SOM DE HER ELEVER, DE RYKKER PÅ, AT DE FÅR LOV TIL AT KOMME UD OG SELV HAVE DET I HÆNDERNE OG SE PRISERNE OG REGNE UD, HVAD DET KOSTER, OG SÅ KOMMUNIKERE OMKRING DET OG BLIVE ENIGE OM, HVAD VI SKAL LAVE.” Men tilrettelæggelsen og gennemførelsen af et udeforløb er heller ikke uden udfordringer. Særligt den ene madkundskabslærer, for hvem udeskole var nyt, havde haft nogle betænkeligheder inden forløbet. Betænkelighederne vedrørte klasseledelse i uderummet, specielt i forhold til elevernes håndtering af de stillede opgaver og deres forståelse af, hvordan man opfører sig i et offentligt, autentisk rum. Hun udtrykker: ”Det kan godt være en stressfaktor. Det har det været. Det der med at sikre sig, at den klasse, man tager med ud et sted, også opfører sig, som man gerne vil have dem. Og det er jo vigtigt, at jeg får formidlet det ordentligt, inden vi tager af sted, og sikrer mig, at de kan det.” Klasseledelsen i uderummet kan opleves som mere kompleks, da eleverne ikke er situeret i den mere faste struktur, som klasseværelset eller faglokalet ofte betinger. Det viste sig dog ikke at blive den store udfordring. Det kan hænge sammen med lærerens opmærksomhed på at skabe trygge og klare rammer for eleverne i uderummet. og de havde mulighed for at stille spørgsmål til opgaverne. Ligeledes drøftede læreren supermarkedets kultur med eleverne, hvor adfærd og forventninger blev afklaret. På den måde var eleverne godt klædt på til at deltage i udedelen af undervisningen. Et fælles mødested blev også aftalt, hvor de sidste beskeder blev givet, inden grupperne gik på indkøb. Samtidig fungerede mødestedet foran butikken som samlingspunkt, inden eleverne gik tilbage til skolen. Under selve besøget i supermarkedet havde læreren en mere vejledende rolle, hvor eleverne kunne spørge om hjælp eller drøfte udfordringer. Hun fortalte: ”Ja, jeg trækker mig jo tilbage, kan man sige, når de er ude, fordi det er jo der, at de skal være aktive.” Opsamlingen på elevernes erfaringer foregik tilbage i faglokalet. En vigtig pointe som Arne N. Jordet påpeger, er, at almindelige principper for god undervisning også gør sig gældende i udeskole (Jordet, 2011). Disse principper vedrører netop didaktisk kompetence, relationskompetence og ikke mindst klasseledelseskompetence, hvor alle dele må ses i lyset af de muligheder, KLASSELEDELSE OLE LØW DEFINERER KLASSELEDELSE SOM: ”(.) LÆRERENS KOMPETENCE TIL AT SKABE ET SAMARBEJDENDE LÆRINGSMILJØ MED DELTAGELSESMULIGHEDER FOR ALLE OG MED KLARE OG PRODUKTIVE RAMMER FOR LÆRING OG TRIVSEL.” Løw, 2015 Som forberedelse til besøget havde læreren taget kontakt til butiksbestyreren i supermarkedet for at aftale, hvornår klassen kom på besøg, og for at afklare, om det var tilladt for eleverne at tage billeder. Desuden præsenterede hun læringsmål og aktiviteter grundigt inden besøget, således eleverne var bevidste om, hvad de skulle undersøge, udestedet bidrager med. En anden udfordring, som begge lærere nævnte, var tidsperspektivet i udeskole. De fremhævede, at det kunne være svært at bedrive udeskole i et fag som madkundskab, hvor timetallet er forholdsvist lille. I de to observerede forløb var tiden ikke et problem, da de lokale supermarkeder var placeret
Download PDF fil