Side 16
16 UCN PERSPEKTIV #05 STUDERENDE SOM DELTAGERE I FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER FORFATTER Niels Anders Illemann Petersen, lektor, læreruddannelsen, UCN Forsknings- og udviklingsarbejde på læreruddannelsen varetages normalt af forskere/læreruddannere. I Universitarium-projektet er tre studerende deltagere i en forsknings- og udviklingsgruppe på Professionshøjskolen UCN. De studerende bidrager i et samarbejde med forskere/læreruddannere i alle projektets faser. Samarbejdet kan, som supplement til den almindelige studieaktivitet, bidrage til de studerendes indsigt i anvendelse af lærerfaglig viden. INDLEDNING Når man starter på en læreruddannelse, skal man til at lære, hvad det vil sige at være studerende. Ofte kommer man fra en identitet som gymnasieelev med en stor del klasserumsundervisning – en skoleform, hvor det selvstændige arbejde, der ligger ud over undervisningen, er nøje rammesat af lærerne i form af læsestof samt klart definerede og tidsbegrænsede opgaver. På en læreruddannelse er der selvsagt også undervisning, men den studerendes arbejde med at udvikle kompetence til at være den professionelle lærer sker også på mange andre måder. Timetal / % Initieret af K1 undervisere K2 Timetal / % Figur 1: Studieaktivitetsmodellen. Særligt om kategori 3: ”I denne kategori forventes den studerende at tage initiativet. Den studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig viden og færdigheder om faglige begreber, teorier, metoder og informationssøgning gennem selvstændig arbejdstilrettelæggelse alene eller i grupper” (UCN, u.å., s. 2). 1 Deltagelse af undervisere og studerende 2 3 4 Studieaktivitetsmodellen (UCNT,imu.eåt.a, sl ./1%) K4 Initieret af studerende K3 Deltagelse af studerende Timetal / %
Side 17
UCN PERSPEKTIV #05 17 Studieaktivitetsmodellen, som på læreruddannelserne blev indført i 2013, skal tydeliggøre, hvad det vil sige at være studerende på et UC (Danske Professionshøjskoler, u.å.). Man forventer, at den studerende netop studerer, og i modellens kategori 3 er der fokus på selvstændige studieaktiviteter initieret af den studerende selv eller af medstuderende (se figur 1). Indholdet i de øvrige kategorier handler bl.a. om undervisning, gruppearbejde og vejledning (UCN, u.å.). Som lærerstuderende arbejder man med at udvikle kompetence til at analysere og udvikle undervisningen på baggrund af sin lærerfaglige viden. Den professionelle lærer skal på baggrund af sin lærerfaglige viden kunne tage stilling og handle ud fra oplevelser og erfaringer i praksis (Rasch-Christensen, 2013). Ifølge Lindhart (2008), som har undersøgt strategier hos nyuddannede lærere, bruger den nyuddannede lærer dog ikke sin lærerfaglige viden i undervisningen. Det, som læreren tager med sig fra læreruddannelsen, er mere bestemt af læreruddannernes praksis på læreruddannelsen end selve undervisningens indhold (Lindhart, 2007, s. 275; Hopmann, 1998). Så hvordan kan man som lærerstuderende få mere fokus på anvendelse af uddannelsens lærerfaglige indhold i sin kommende praksis? Det er ikke artiklens mål at levere et færdigt svar, men at give et bud på, hvordan man gennem et praksisfællesskab med forskere/læreruddannere opnår, at lærerstuderende i højere grad lærer at anvende lærerfaglig viden. I artiklen er der fokus på forsknings- og udviklingsarbejdet (FoU-arbejdet) omkring Universitarium som eksempel på et praksisfællesskab mellem UCN-forskere/ læreruddannere og studerende. De tre studerende i denne artikel, som deltager i FoU-samarbejdet, Nanna Schandorf Stork, Maja Sloth Reedtz og Trille Bloch Blinkenberg Jessen, er forfattere til andre artikler i dette nummer af Perspektiv. De to sidstnævnte færdiggjorde deres læreruddannelse sommeren 2018. Der er indhentet samtykke fra dem alle tre til at bruge deres navne i denne artikel. For en nærmere beskrivelse af Universitarium henvises til artiklen ”Universitarium og UCN” i dette nummer af Perspektiv (Stork & Elmose, 2019). BAGGRUND Ifølge den danske kvalifikationsramme for livslang læring (Undervisningsministeriet, 2009) forventes de studerende bl.a. at have følgende kompetencer: ”Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammen- hænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.” (Undervisningsministeriet, 2009, s. 3). Ifølge den strategiske rammekontrakt mellem UCN og uddannelsesog forskningsministeren er der en ambition om øget omsætning af FoU-viden i undervisningen (UCN, 2018). Læreruddannelsens, heriblandt UCN’s, fokus på sammenhæng mellem undervisning og FoU-arbejde har udviklet sig gennem mange år. Gennem de sidste 50 år er der således sket en akademisering af læreruddannelsen (Holm-Larsen, 2012). Siden læreruddannelsesloven fra 1966 har der været stillet krav til læreruddannernes uddannelsesmæssige baggrund, og fra midten af 1990’erne har det været reglen, at læreruddannere på læreruddannelsen skal gennemføre en adjunktperiode, der afsluttes med en lektorbedømmelse (Arstorp, 2012). Med lukningen af Danmarks Lærerhøjskole i år 2000 har læreruddannelserne desuden haft som opgave at arbejde med forskning og udvikling i tilknytning til skolens praksis (Arstorp, 2012). Udviklingen i læreruddannelsen afspejles også i de studerendes professionsbachelorprojekt. I læreruddannelsen fra 1997 fyldte bachelorprojektet 9 ECTS-point, mens projektet i læreruddannelsen fra 2006 var vokset til 10 ECTS-point (Arstorp, 2012). Siden 2006 har der været krav om, at projektet skrives med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling med inddragelse af viden fra FoU-arbejde inden for grundskoleområdet (UCN, 2012). Der er således fokus på at inddrage folkeskolens praksis og analyse af folkeskolens praksis i læreruddannelsen, både for læreruddannere og studerende. Men ifølge Lindhart (2007, s. 276) er den studerendes deltagelse i læreruddannelsen afhængig af oplevelsen af relevans i forhold til den praksis, man forestiller sig, f.eks. ud fra observationer, man har gjort sig, når man selv har modtaget undervisning som elev i folkeskolen. Hvis den studerende ikke kan se en sammenhæng mellem læreruddannelsen og praksis, bliver deltagelsen fra den studerende kun med henblik på eksamen, og uddannelsen får dermed ikke betydning i den
