Side 20
20 UCN PERSPEKTIV #05 UNIVERSITARIUMS ANDERLEDESHED STYRKER ELEVERS NATURFAGLIGE INTERESSE FORFATTERE Trille B.B. Jessen (lærer, Astrup Friskole), Maja Sloth Reedtz (lærer, Hjørring Sydøstskole), Nanna Schandorf Stork (lærerstuderende, UCN), Niels Anders Illemann Petersen (lektor, UCN), Steffen Elmose (lektor, UCN) Jette Reuss Schmidt (lektor, UCN) Universitarium i Aalborg fungerer som et sommereksperimentarium. I 2017 var temaet ”Din krop – helt ind til benet”. Gennem interviews af elever og lærere, som besøgte Universitarium i 2017, vises det, at skoleklassers besøg er med til at fremme elevernes interesse for naturfaglige emner. Ikke overraskende vises, at især de mange hands-on-aktiviteter trigger elevernes interesse, men Universitariums opstillinger fungerer også som en god anderledeshed, der ryster elevernes forforståelser på en måde, som forstærker den triggede interesse. INDLEDNING Gennem den seneste årrække er der skrevet meget om den åbne skole og eksterne læringsmiljøers styrkelse af unges interesse for naturvidenskab (Hyllested, 2009a, 2009b, 2011; Andersen & Linderoth, 2014; Madsen & Dohn, 2018). Ligeledes er hands-on-aktiviteters interesseskabende betydning veldokumenteret (Bergin, 1999; Holstermann, Grube & Bögeholz, 2010; Krogh & Andersen, 2016). Vi vil i denne artikel følge disse spor, men vores fokus er afgrænset til eksterne læringsmiljøers betydning for god anderledeshed (Ziehe, 2004) og elevers interessedybde (Hidi & Renninger, 2006). Udgangspunktet for artiklen er lokale skolers brug af Universitarium. Universitarium er et sommereksperimentarium, som har eksisteret siden 2003. Det drives og udvikles i partnerskab mellem Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, Professionshøjskolen UCN og TECHCOLLEGE Aalborg. Udstillingerne bygges hvert år op efter et udvalgt samfundsrelevant tema. Formålet med Universitarium er at øge børn og unges interesse for naturvidenskab og teknik. Gennem et tæt samarbejde mellem lokale forsknings- og udviklingsmiljøer og virksomheder gives de besøgende et realistisk indblik i sammenhænge mellem viden, håndværk, uddannelse og erhvervsliv, og som interesseskabende element har hands-on-oplevelser traditionelt været højt prioriteret. Lærerstuderende fungerer som guider (piloter) for skoleklasser, hvilket giver gode muligheder for udviklingsarbejde mellem Universitarium, lokale skoler og læreruddannelsen på UCN. I artiklen er der fokus på, hvad der trigger elevernes interesse i mødet med Universitarium, og på, hvordan Universitariums anderledeshed doseres, så interessen får en dybere og mere vedvarende karakter. Samspillet mellem skole og Universitarium er således artiklens omdrejningspunkt. Eksterne læringsmiljøer giver måske eleverne en situeret her og nu-interesse, men denne interesse kan meget vel være flygtig og uden
Side 21
UCN PERSPEKTIV #05 21 forankring i skolens daglige virke. Ud fra vores undersøgelser om skolers brug af Universitarium vil vi give et bud på, hvordan et eksternt læringsmiljø gennem god anderledeshed kan øge folkeskoleelevers personlige og dybere interesse. LÆSEVEJLEDNING Artiklen indledes med en state of the art, hvor der redegøres for relevante forskningsresultater på området. Dette efterfølges af en metodebeskrivelse. Derefter belyses den teori og empiri, som danner grundlag for artiklens analysedel. Teorien vil hovedsageligt være om ”god anderledeshed” af Thomas Ziehe (Ziehe, 2004) og ”fire-fase-modellen” af Hidi og Renninger (Hidi & Renninger, 2006). Efter et konkluderende afsnit følger en kort diskussion, hvor lærerens rolle under et besøg på Universitarium inddrages. ”God anderledeshed” er en teori om, hvordan man pirrer elevernes nysgerrighed, og bliver i denne artikel også brugt som en måde, hvorpå man skaber interesse hos elever. ”Fire-fase-modellen” er en model over de fire faser i interesseudvikling og vil blive brugt til at belyse de forskellige interessestadier, når eleverne er på Universitarium. Dette bliver også understøttet af Bergins (1999) diskussion af hands-on som interesseskabende aktivitet samt minds-on af Robin Millar (2014), som er nødvendig for at få læringen med, når man arbejder undersøgende og med hands-on. I øvrigt vil udtrykkene hands-on og praktisk arbejde blive anvendt i flæng i artiklen. Empirien bliver kort opridset, så der skabes en idé om, hvilken information der er fundet, og hvad der bliver arbejdet med i analysen. Der inddrages interviews med elever og undervisere, som har besøgt Universitarium i 2017. I analysen undersøges det først, hvad det mere præcist er, der har vakt elevernes interesse. Derefter følger analyse af Universitariums anderledeshed som interesseskaber og af betydningen af hands-on-aktiviteter. HVAD VED VI OM BRUG AF EKSTERNE LÆRINGSMILJØER I SKOLENS NATURFAG? Trine Hyllested har tidligere skrevet om, hvorvidt eksterne læringsmiljøer kan benyttes som læremidler i naturfagsundervisningen. Her Vi har således undersøgt, hvordan et besøg i Universitarium har påvirket elevernes naturfaglige interesse. I den forbindelse har vi fokuseret på, hvilke opstillinger eleverne især har fundet interessante, og hvorfor. sidestiller hun Danfoss Universeoplevelsesparken med et alment museum (Hyllested, 2011). Andersen og Linderoth har ligeledes undersøgt brugen af forskellige eksterne læringsmiljøer i naturfagsundervisningen. Her bruges bl.a. eksempler fra Danfoss Universe, Randers Regnskov samt Experimentarium (Andersen & Linderoth, 2014). Endelig har Karsten Ølgaard Madsen og Niels Bonderup Dohn undersøgt, hvordan deres elevers situationelle interesse påvirkes under et besøg på det eksterne læringsmiljø i BIOFOS’ kloaktjeneste: KloakLab (Madsen & Dohn, 2018). I denne artikel sidestilles Universitarium i Aalborg med Danfoss Universe, Randers Regnskov og Experimentarium. Det er derfor vores antagelse, at de samme udbytter, som Hyllested, Andersen og Linderoth mener fremkommer i eksterne læringsmiljøer, også kan fremkomme ved et besøg på Universitarium. Derfor bygger vi vores forsknings- og udviklingsarbejde på deres resultater. I forbindelse med åben skole er det blevet mere relevant at inddrage forskellige formidlingstilbud i undervisningen. Siden 1960’erne er antallet af tilbud til skolerne steget støt (Hyllested, 2009b). Dette handler både om tilbud på selve skolen og uden for skolen – de eksterne læringsmiljøer (Hyllested, 2009a). De eksterne læringsmiljøer bør ses som en ressource i forhold til at øge interessen for natur, teknik og sundhed generelt (Andersen & Linderoth, 2014). I Andersen og Linderoths artikel ”Eksterne læringsmiljøer og naturfagsundervisning” præsenteres forskellige former for udbytte, eleverne kan opnå i eksterne læringsmiljøer. Eleverne har mulighed for at opnå nysgerrighed og interesse, hvilket vil medvirke til, at eleverne gør en mere aktiv indsats for at opsamle viden om lignende emner eller fænomener. Derudover kan eleverne også opnå praktiske eller mentale færdigheder. Mange teoretiske emner fra klasseundervisningen kan afprøves i de eksterne læringsmiljøer, og her kan eleverne træne deres evne til bl.a. at observere fænomener og at røre, se og prøve forskellige genstande. Læreren eller en mulig guide i det eksterne læringsmiljø kan være med til at stille spørgsmål, som kvalificerer dette udbytte, og dermed vække nysgerrighed og refleksion. Desuden ses der en tendens til, at hands-on- og ahaoplevelser kan fange elevernes interesse for et fag (Andersen & Linderoth, 2014). METODEBESKRIVELSE I projektet er der blevet foretaget kvalitative fokusgruppeinterviews med elever fra fire forskellige skoler,
