12 UCN PERSPEKTIV #04 DEN SYNLIGE OG OPSØGENDE SYGEPLEJERSKE Forfattere Brigitte Sørensen, lektor, sygeplejerskeuddannelsen UCN, Jette Cortnum, tidligere lektor mm., sygeplejerskeuddannelsen UCN, Annegrethe Nielsen, lektor, Københavns Professionshøjskole Indledning ”Vi oplevede, at en af kvinderne ikke kunne være hjemme, da vi skulle komme. Men hun sms’ede: ’Vil du stille det ind?’ Jeg spørger, om jeg skal stille kølevarerne i køleskabet – og svaret er ’ja’ og smileys. Da jeg stiller kasserne ind, tænker jeg, at dette er en tillidserklæring.” ”Jeg kan mærke lidt utålmodighed allerede efter to gange. ’Jeg skal da i gang med at gøre noget som sygeplejerske.’ Den ene kvinde havde SÅ uren hud i ansigtet, jeg måtte da gøre noget. Men det går jo ikke, en del af vores design er at arbejde på relation og tillid. Og er det egentlig det, en sygeplejerske skal her?” Citaterne stammer fra den logbog, som de to projektdeltagere skrev i forbindelse med projektet Den synlige og opsøgende sygeplejerske. Projektet finansieres af Forsknings- og udviklingsafdelingen i Udsathed og Chanceulighed, UCN, og sygeplejerskeuddannelsen, UCN. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersker i fremtiden kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende med udsatte grupper i deres nærmiljø. Syv enlige mødre deltog i projektet som repræsentanter for en udsat gruppe. Denne artikel bygger på resultaterne fra dette samarbejde. Fokus er på betydningen af en tillidsfuld relation i det opsøgende arbejde og det at træde i karakter som sygeplejerske på nye måder. Betydningen af tværprofessionelt samarbejde vil afslutningsvis blive diskuteret. Baggrund I publikationen Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser (Sundhedsstyrelsen, 2011) beskrives det, at der er en social ulighed i det udbytte, den enkelte borger får i mødet med sundhedsvæsenet, på trods af at socialt udsatte har et overforbrug af sundhedsydelser. Kontakten med sundhedsvæsenet beskrives her som et samspil eller en forhandling mellem bruger og sundhedstjeneste. En forhandling, hvor brugerens tidligere erfaringer, viden, sociale status og sociale netværk spiller en stor rolle. Uligheden er ikke mindst markant i brug af forebyggende tilbud, fx børneundersøgelser, mammografiundersøgelser og screening for livmoderhalskræft (Sundhedsstyrelsen, 2011). Undersøgelser viser også, at socialt udsatte borgere er interesserede i at gøre en indsats for at forbedre deres helbred, men at socialt udsatte ikke har særlig stor tillid til sundhedssystemet. Når sundhedspersoner knyttes til det sociale arbejde, kan tillid imidlertid opbygges (Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen, 2012). Sygeplejersken skal altså genoprette borgernes tillid til ’systemet’ tilbage, hvis hun skal arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i samarbejdet med socialt udsatte borgere. Vi, som repræsenterer sundhedsvæsnet, skal med andre ord gøre os fortjent til tilliden for at kunne indgå i et samarbejde, der virker sundhedsfremmende og forebyggende. Projektet har socialt udsatte enlige mødre som målgruppe. Det
Download PDF fil