Side 12
12 UCN PERSPEKTIV #04 DEN SYNLIGE OG OPSØGENDE SYGEPLEJERSKE Forfattere Brigitte Sørensen, lektor, sygeplejerskeuddannelsen UCN, Jette Cortnum, tidligere lektor mm., sygeplejerskeuddannelsen UCN, Annegrethe Nielsen, lektor, Københavns Professionshøjskole Indledning ”Vi oplevede, at en af kvinderne ikke kunne være hjemme, da vi skulle komme. Men hun sms’ede: ’Vil du stille det ind?’ Jeg spørger, om jeg skal stille kølevarerne i køleskabet – og svaret er ’ja’ og smileys. Da jeg stiller kasserne ind, tænker jeg, at dette er en tillidserklæring.” ”Jeg kan mærke lidt utålmodighed allerede efter to gange. ’Jeg skal da i gang med at gøre noget som sygeplejerske.’ Den ene kvinde havde SÅ uren hud i ansigtet, jeg måtte da gøre noget. Men det går jo ikke, en del af vores design er at arbejde på relation og tillid. Og er det egentlig det, en sygeplejerske skal her?” Citaterne stammer fra den logbog, som de to projektdeltagere skrev i forbindelse med projektet Den synlige og opsøgende sygeplejerske. Projektet finansieres af Forsknings- og udviklingsafdelingen i Udsathed og Chanceulighed, UCN, og sygeplejerskeuddannelsen, UCN. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersker i fremtiden kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende med udsatte grupper i deres nærmiljø. Syv enlige mødre deltog i projektet som repræsentanter for en udsat gruppe. Denne artikel bygger på resultaterne fra dette samarbejde. Fokus er på betydningen af en tillidsfuld relation i det opsøgende arbejde og det at træde i karakter som sygeplejerske på nye måder. Betydningen af tværprofessionelt samarbejde vil afslutningsvis blive diskuteret. Baggrund I publikationen Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser (Sundhedsstyrelsen, 2011) beskrives det, at der er en social ulighed i det udbytte, den enkelte borger får i mødet med sundhedsvæsenet, på trods af at socialt udsatte har et overforbrug af sundhedsydelser. Kontakten med sundhedsvæsenet beskrives her som et samspil eller en forhandling mellem bruger og sundhedstjeneste. En forhandling, hvor brugerens tidligere erfaringer, viden, sociale status og sociale netværk spiller en stor rolle. Uligheden er ikke mindst markant i brug af forebyggende tilbud, fx børneundersøgelser, mammografiundersøgelser og screening for livmoderhalskræft (Sundhedsstyrelsen, 2011). Undersøgelser viser også, at socialt udsatte borgere er interesserede i at gøre en indsats for at forbedre deres helbred, men at socialt udsatte ikke har særlig stor tillid til sundhedssystemet. Når sundhedspersoner knyttes til det sociale arbejde, kan tillid imidlertid opbygges (Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen, 2012). Sygeplejersken skal altså genoprette borgernes tillid til ’systemet’ tilbage, hvis hun skal arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i samarbejdet med socialt udsatte borgere. Vi, som repræsenterer sundhedsvæsnet, skal med andre ord gøre os fortjent til tilliden for at kunne indgå i et samarbejde, der virker sundhedsfremmende og forebyggende. Projektet har socialt udsatte enlige mødre som målgruppe. Det
Side 13
UCN PERSPEKTIV #04 13 betyder ikke, at vi pr. automatik enlige mødre som socialt udsatte, men enlige mødre er potentielt en socialt udsat gruppe i samfundet, fordi de kun har én indkomst og skal forsørge et eller flere børn. Det behøver ikke betyde, at de er dårligt stillede. Det afhænger af deres indkomst- og forsørgelsesmuligheder samt de støtteordninger, som samfundet har etableret. Ifølge Per Schulz Jørgensen kan enlige mødre være en af de grupper i det danske samfund, der er allerringest stillet i forhold til levevilkår. Dette gælder såvel økonomi og materielle forhold som sociale relationer, faglig og politisk deltagelse og helbredsforhold (Jørgensen, 2013). Udsatte enlige mødre har ofte følelsen af at være set ned på, være uden for, og de kan føle sig stemplet. De ser sig selv som nogle, der skiller sig ud, og som nogle, der skal slås for at få det til at hænge sammen. Det gør de – men for nogle bliver det svært, fordi de sidder fast i deres situation. Som en af de interviewede enlige mødre siger: ”Man er bare sådan sat helt udenfor på et sidespor” (Jørgensen, 2013) Denne oplevelse bringes med i mødet med sundhedsvæsenet og det kommunale system. Vi har således fokus på en gruppe socialt udsatte enlige mødre, der er udfordret på mental sundhed, somatisk sygdom og sociale faktorer. En del har dårlige oplevelser med både sundhedsvæsenet og det kommunale system. De har følt sig stigmatiserede og har derfor mistillid til systemet. Vi kan som sygeplejersker ses som endnu en repræsentant for systemet, og vi skal derfor gøre os fortjent til at indgå i en tillidsfuld relation, og vi skal bevise, at vi kan bidrage med noget, kvinderne kan bruge. Dertil har vi et sundhedsvæsen, der i disse år gennemgår en udvikling, hvor det behandlende, forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i væsentligt højere grad skal foregå der, hvor borgerne lever deres liv, i deres nærmiljø (Vallgårda & Krasnik, 2016). Vi har et sundhedssystem, der skal rumme alle, og samtidig er der grupper, som har brug for systemet, men som er tilbageholdende med eller har opgivet at benytte sig af det. Hvis sygeplejersker skal gøre en forskel, er der brug for, at de har de nødvendige kompetencer, så de kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende også i samarbejdet med udsatte borgere i deres nærmiljø. Med afsæt i ovenstående er der i projektet gennemført et forløb, hvor vi i et samarbejde med syv udsatte enlige mødre har undersøgt, hvordan og med hvilke kompetencer sygeplejersken kan indgå i dette samarbejde i mødrenes nærmiljø. Forskningsspørgsmål På baggrund af allerede eksisterende viden om socialt udsatte enlige mødre ønsker vi svar på følgende forskningsspørgsmål: • Hvordan vil socialt udsatte, dansktalende enlige mødre bruge en sygeplejerske, hvis hun er synlig og kommer som et tilbud i deres nærmiljø? • Hvordan kan konstruktionen af en synlig og opsøgende sygeplejerske være, hvis hun skal arbejde sundhedsfremmende og forebyggende til gavn for socialt udsatte enlige mødre? I de følgende afsnit beskrives gennemførelsen af projektet samt vores metode og fund. Disse fund danner baggrund for vores bud på konstruktionen af en synlig og opsøgende sygeplejerske. Gennemførelse af projektet Projektet startede i foråret 2017. Det første halve år blev brugt til at søge viden om målgruppen og til at skabe kontakt mellem os og de enlige mødre. Indledningsvis gennemførte vi et kvalitativt interview med en freelancesocialsygeplejerske med det formål at indhente ekspertviden forhold til samarbejdet med vores målgruppe. Vi havde under interviewet specielt fokus på etablering af en tillidsfuld relation som betingelse for dette samarbejde. I vores søgen efter en måde at få kontakt med målgruppen på blev vi henvist til en frivillig forening, som indsamler kasseret frugt og grønt fra udvalgte butikker og giver det væk på forskellige uddelingssteder og i enkelte tilfælde i modtagernes hjem. Lederen af den frivillige forening udvalgte syv enlige mødre, som vi inkluderede i vores projekt, og vi begyndte derefter at køre ud til kvinderne med kasser med frugt og grønt. Fra det indledende interview med freelancesocialsygeplejersken vidste vi, at sms´er med smileys havde stor betydning, når hun skulle etablere relationer. Vi valgte derfor konsekvent at sms’e inden vores ugentlige besøg. De enlige mødre, som er inkluderet i projektet, har alle det til fælles, at de modtager en kasse med frugt og grønt og evt. nogle kølevarer fra en frivillig forening. Ud over dette har det eneste selektionskriterie været, at de skulle tale et forståeligt dansk, så vi havde mulighed for at kommunikere verbalt med dem. Vi arbejdede ud fra den hypotese, at når man beder om kasseret frugt og grønt, er man i en situation, der kan sammenlignes med den definition af socialt udsat, som vi tidligere i artiklen har redegjort for. Det har vist sig, at alle kvinderne er på kontanthjælp eller i et ressourceforløb, hvor de får en ydelse, der ca. svarer til kontanthjælp.
