Side 46
46 UCN PERSPEKTIV #03 Afsluttende kommentarer omkring udeskole og matematikundervisning Det var tydeligt, at den lærer, som jeg besøgte, var meget motiveret og engageret i forhold til at benytte udeskole i sin undervisning. Klassen havde allerede etableret en ny didaktisk kontrakt og var vant til at have undervisning andre steder end i klasselokalet. Samtidig var klassen ’gjort klar’ til at være ude. Læreren havde inden mit besøg arbejdet meget med klassen omkring regler og strukturer, når de var uden for klasselokalet. ”DET SKAL STRUKTURERES FOR DEM FX MED KEGLER, HVOR GRUPPE 1 STARTER VED KEGLE 1. ELLERS KAN DET LET GÅ OP I HAT OG BRILLER.” Læreren nævnte endvidere, at hvis man har en meget ’levende’ klasse, så kan man som lærer tit være bekymret for at gå ud og ”[…] her kan det være en ide at begynde udeskole med at vælge steder, hvor eleverne er synlige hele tiden, som fx skolegården, da vi havde aftalt, at det omhandlede brøkregning, og at de skulle score mål. De forsvandt heller ikke ud af billedet.” Men ud over at klassen skal forberedes, gjorde læreren også meget ud af at fortælle, at omgivelserne omkring skolen skal gøres opmærksomme på, at klassen (eller hele skolen) benytter udenomsarealerne eller byen. Fx havde læreren lavet aftaler på forhånd med grønthandleren og ejeren af skoven om, at det var i orden, at klassen befandt sig i skoven, herunder fx at de klippede grene af træerne, eller at de måtte røre ved frugterne ved grønthandleren. Derudover havde skolen haft en artikel i lokalavisen om, at skolen fremover vil begynde at benytte byen mere som en del af undervisningen. Et andet element og en idé, som kunne nævnes i forbindelse med udeskoles potentialer, kunne være koblingen til IT. Eleverne kunne anvende det materiale, fx data eller billeder, som de anskaffer sig, når de er ude, ved at indsætte deres billeder i GeoGebra eller i et begrebskort. Derved kan de få deres personlige og autentiske billeder koblet til deres begrebsforståelse. Det tredje element, som viste sig at være en af de mest centrale og vigtigste pointer ved udeskole, er at lave koblingen mellem udeaktiviteterne og undervisningen inde. Eleverne skal fra starten af forløbet gøres opmærksomme på, hvad det er, de skal lære med de efterfølgende aktiviteter. På den måde kan læreren både ude og inde hele tiden tale med eleverne ud fra læringsmålene. I eksemplet om brøker i skolegården, hvor der blev arbejdet med tiendedele, blev der efterfølgende, da eleverne kom ind i klassen, gjort meget ud af at tale om, hvad de havde fundet ud af, og hvad brøken egentlig bestod af. Her blev også italesat begreber som tæller, nævner, brøkstreg og at forlænge/forkorte brøker. Generelt brugte eleverne fortrinsvist deres hverdagssprog, når de var ude, og derfor er kommunikationen omkring symbolsprog eller at sætte den formelle matematik på, når eleverne er i klasseværelset, utrolig central og måske det allervigtigste element i forhold til elevernes læring. Se mere her https://www.youtube. com/watch?time_ continue=3&v=kwfjbwAn4D8 Litteraturliste • Daugaard, L.M. (2008). Samspillet mellem hverdagssprog og matematiksprog i matematikundervisningen i flersprogede klasserum. I Sproget med i alle fag. København: Undervisningsministeriet. • Duval, R. (2006). A Cognitive Analysis of Problems of Comprehension in a Learning of Mathematics. Educational Studies in Mathematics.61 (1/2), s. 103-131. • Hansen, R. (2015). At styre efter målet i matematik. I MONA nr. 1-2015. • Jordet, A. (2003). Lutvann-undersøkelsen. En case-studie om uteskolens didaktikk. Delrapport 2: En undersøkelse av innhold og metoder i uteskolen på Lutvann skole. Elverum: Høgskolan i Hedmark. • Webb, D.C., Boswinkel, N. & Dekker, T. (2008). Beneath the Tip of the Iceberg: Using Representations to Support Student Understanding. Mathematics Teaching in the Middel School, 14 (2), s. 110-113.
Side 47
UCN PERSPEKTIV #03 47 KROPPEN MED I UDESKOLE Tekst Maj Kærgaard Kristensen, lektor, pædagoguddannelsen, UCN "I MANGE FAG GIVER DET IKKE MENING KUN AT FORHOLDE SIG TIL ET EMNE GENNEM BØGER OG PLANCHER. HER MÅ ELEVERNE UD OG OPLEVE DET I VIRKELIGHEDEN. FOR MANGE AF DE SVAGE ELEVER ER DET AT KOMME UD EN OPLAGT MULIGHED FOR AT FORSTÅ MENINGEN MED DET, DER SKAL LÆRES.” Sådan fortæller Anders, som jeg har fået lov til at følge en solrig og frostklar dag i november. Det er morgen, og vi er på vej til et engområde i nærheden af skolen, hvor eleverne fra 6. årgang skal finde smådyr og planter. Forinden har eleverne været samlet i klassen, hvor opgaven er blev introduceret. Emnet er plantevækst, planters opbygning samt smådyr. Opgaven lyder, at eleverne i grupper skal finde 10 forskellige planter på græsplænen og bagefter på engområdet. Herefter skal de undersøge og tegne 3 udvalgte planters opbygning og rødder. Slutteligt skal dyrelivet på henholdsvis græsplæne og engområde sammenlignes. Alle grupper skal medbringe computer, så de undervejs kan søge relevante oplysninger på nettet. I 6. årgang er de vant til udeskole. Denne undervisningsform har de arbejdet med i flere år. De er vant til at få førstehåndsoplevelser, som kan supplere den teoretiske viden, de får i klasselokalet. Undervisning i naturen bliver en måde, hvorpå det abstrakte bliver mere konkret og håndgribeligt for eleverne. Ved, som denne dag, at gå ud og finde planter og dyr i nærområdet får de en større kropslig delagtighed gennem at røre, føle og agere i det fysiske miljø. Dette øger autenticiteten og opprioriterer den sanselige oplevelse af at knytte virkeligheden til undervisningssituationerne (Dahlgren & Szczepanski, 2001). I denne artikel præsenteres dele af den forskning, der i dag findes omkring kroppens og bevægelsens betydning for læring. Desuden vil artiklen se nærmere på hvorledes krop og bevægelse er i spil i udeskole, og hvorledes dette samspil kan have en gunstig effekt på elevernes læringsudbytte. Den teoretiske viden eksemplificeres ved hjælp af praksisfortællinger fra mit besøg på en nordjysk skole, hvor jeg blandt andet har observeret udeskoleundervisning i 6. klasse. Sammenhænge mellem udeskole, bevægelse & læring Kroppen er naturligt i spil i udeskole, men det er ikke kun autenticiteten og de sanselige oplevelser, der give gode læringsbetingelser. Der findes i forskningen belæg for, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, samt at fysisk aktivitet i løbet af skoledagen forbedrer kognition og koncentrationsevne og fremmer børn og unges præstationer i skolen (KU, 2016). Det er ikke kun kognition og læring, der fremmes gennem bevægelse. De forskningsmæssige resultater peger på, at bevægelse og fysisk aktivitet også har en positiv indflydelse på elevernes sociale relationer og elevernes motivation for at deltage i læringsaktiviteter (Bugge & Froberg, 2015; KU, 2016). Gode sociale relationer og høj motivation er vigtige forudsætninger for læring. Ovenstående forskningsresultater understøttes af hjerneteorien, hvor det ses, at bevægelse er af betydning i relation til både fysiske, psykiske og sociale aspekter (Thybo, 2013). Ved bevægelse frigives neurotransmitterstoffer (blandt andet serotonin, noradrenalin og dopamin), der har indflydelse på koncentration, indlæring, opmærksomhed, motivation og hukommelse (Thybo, 2013; Hart, 2006). På længere sigt øges dannelsen af væksthormoner i hjernen, der kan fremme nydannelse af nerveceller, fremme konsolidering af læring samt øge den neurale kompleksitet (SDU, 2014; Thybo, 2013). Derudover er beherskelse af fundamentale motoriske færdigheder også gavnlig for kognition og præstationer i skolen (KU, 2016). Undervisning i et udemiljø præget af mangfoldighed og kompleksitet inviterer til fysisk aktivitet og leg, og derved stimuleres elevernes motorik.
