Side 50
50 UCN PERSPEKTIV #03 LÆRER- OG PÆ DAG O G SAMARBEJDET I UDESKOLE Et eksempel fra Skørping Skole Tekst Frank Storgaard, lektor, pædagoguddannelsen, UCN Indledning Samarbejdet mellem lærere og pædagoger i udeskole i Danmark er kun sporadisk beskrevet. På landsplan ser det ud til, at pædagoger ofte deltager i udeskoleaktiviteter. Således er hovedparten af udeskolen i indskolingen bemandet med ca. lige mange lærere og pædagoger (Ejbye-Ernst, 2015, s. 223). I et forsknings- og udviklingsprojekt på UCN fra 2016-2017 har forfatterens intentioner været at se nærmere på dette samarbejde. Projektet har været et samarbejde mellem lærer- og pædagoguddannelsen om udeskole, og fokus har været på, hvordan lærere og pædagoger kan samarbejde om at skabe udeskole på en måde, så det bidrager til børnenes trivsel, motivation og læring. Artiklen tager afsæt i en 2. klasse på Skørping Skole og deres tur ud i Rold Skov for at arbejde med stedbaseret læring i dansk. Formålet har været at se nærmere på de udsagn, som læreren og pædagogen giver udtryk for. Der er fokus på de værdier og kvaliteter, der kan opnås gennem det etablerede samarbejde mellem de to medarbejdere på Skørping Skole. På dagen, hvor vi fulgte klassen, havde de besøg af et filmhold fra Filmkompagniet, som skulle lave en film om lærer- og pædagogsamarbejdet og stedbaseret undervisning. Artiklens citater stammer fra interviews lavet i forbindelsen med filmen. Artiklen bygger på observationer og interviews, der tilsammen undersøger, hvilke temaer der bidrager til det gode samarbejde. Den foreløbige konklusion er, at lærer- og pædagogsamarbejde i udeskole er meget værdifuldt. Det bygger på tillid og respekt for de to professioners forskellige fagligheder og ikke mindst på en ledelse, der bakker samarbejdet op. Der er afsat tid til fælles forberedelse og fælles refleksion, hvilket har krævet, at pædagogen har måtte tydeliggøre sine kompetencer over for ledelsen og andre samarbejdspartnere. Et udeskoleforløb med stedet som udgangspunkt. I det følgende afsnit beskrives de observationer, der er gennemført af UCN i forbindelse med klassens udeskoleundervisning. I udkanten af Rold Skov er en 2. klasse på vej ud i det fri sammen med deres dansklærer Vibeke og deres udepædagog Marianne. Sådan har de gjort mange gange før, og det er tydeligt, at børnene er vant til at komme ud med deres lærer og pædagog. Børnene har lært de små rutiner, der hører til at være i uderummet. Der er klare regler for, hvornår og hvordan børnene skal samles, når de fx skal have en fælles besked, og hvornår de må gå på opdagelse på egen hånd. Vibeke og Marianne pointerer, at det er en vigtig del af klasseledelsen, at der er klare regler for at være ude og samme faste struktur såvel inde som ude. Ellers kan der være en risiko for, at man mister overblikket, og for, at børnene bare render rundt på må og få, siger lærer og pædagog samstemmende. Klasseledelse defineres af Løw som kompetence til at skabe et samarbejdende læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle og med klare og produktive rammer for læring og trivsel (Løw, 2015, s. 21). Det omhandler således både elevernes faglige og sociale læring. I dag er det dansk, der er på skemaet. Børnene har inde i klassen læst en bog om en pige, der hedder Ignora. Pigen oplever en række ting, der sætter gang i hendes følelser, og det er disse følelser, som børnene skal prøve at arbejde videre med ude i skoven. Målet er at få eleverne til at forstå begreber, som knytter sig til følelser. Helt konkret er det særlige steder, som kan fremkalde bestemte følelser, som eleverne skal fokusere på. Det skal være så tekstnært som muligt. Det vil sige, at eleverne ikke må finde på helt andre følelser end dem, der er beskrevet i bogen, og hver følelse skal knyttes til et sted i skoven. Børnene har fået besked på at finde et særligt sted, hvor de synes, at netop den følelse, de arbejder med, kan opstå. Børnene er sammen to og to og skal spille forskellige roller fra bogen. Efter lidt søgen findes der, med støtte fra læreren og pædagogen, frem til nogle steder, hvor de kan dramatisere den følelse, der opleves på stedet. ”Hvor bliver man glad?” spørger læreren. En pige har fundet et sted, som hun synes, giver hende glæde. Nogle børn har let ved at lave et lille dramastykke, der
Side 51
UCN PERSPEKTIV #03 51 illustrerer deres følelse på stedet. Andre skal have mere støtte fra læreren og pædagogen, men alle børn finder et sted og kommer i gang med at undersøge stedet for lige netop den følelse, de arbejder med. Den norske didaktiker Arne Jordet skriver om didaktikken til at forbinde elevernes erfaringer og det faglige indhold på flg. måde: ”Lærernes utfordring er å etablere et samspill mellom den enkelte elevens erfaringer ute og skolens faglige lærestoff. Læreren må sørge for å bygge bro mellom elevens erfaring og det faglige innhold. Eleven må få hjelp til å ’lese landskapet’ og til å ’dissekere sine erfaringer’ og på den måten bli klar over, hvordan fagenes begrepsverden er ’skjult’ til stede både i omgivelsene og i elevens erfaring ” (Jordet, 2009). I citatet af Jordet lægges der vægt på forbindelsen mellem de erfaringer, som børnene får ude, og det indhold, som der arbejdes med i undervisningen og dermed det faglige indhold, i dette tilfælde dansk. Hvad er det så, der sker i samarbejdet, der kan bidrage til, at denne transfer mellem erfaringer ude kan forbindes med et fags indhold? Hvad er det, der skaber kvaliteten i det gode lærer- og pædagogsamarbejde? Forudsætningen for at kunne forbinde erfaringer, som hentes uden for skolen, med skolens fag, er, at det enkelte barn oplever arbejdsro, tryghed og tillid. Det dokumenteres blandt andet af i en undersøgelse foretaget af Rambøll 2012, og andre lignende undersøgelser har samme konklusion (EVA, 2014). Læreren og pædagogen på Skørping Skole arbejder bevidst med en didaktik, der søger at skabe denne forbindelse mellem erfaringer ude og med danskfaget, som der undervises i. De efterbearbejder også oplevelserne ude, når de kommer ind, og det medvirker til at skabe en transfer mellem de forskellige læringsrum, som børnene befinder sig i udeskolearbejdet (se artiklen ”Transfer mellem ude og inde”). Som en afgørende faktor i samarbejdet mellem Marianne og Vibeke beskriver de i det efterfølgende interview, at forhold som tillid, tryghed og arbejdsro er noget, der opstår, fordi de kender hinanden så godt. Som argumentation for dette nævner de flg. i interviewet: ”Børnene læner sig op ad vores tryghed. Det betyder god klasseledelse. Hele forudsætningen for at kunne lære noget er, at klassen er i trivsel, og at børnene er trygge, og det er her lærer- og pædagogsamarbejde har sin værdi.” Pædagogen forsætter i interviewet med flg. kommentar om samarbejdet: ”Det, jeg ser inde i klassen og i skoven, det betyder rigtig meget, at læreren og jeg er afstemte med vores roller. Vi ved, hvem der gør hvad hvornår… at vi har den tillid… at hvis vi kan se, der skal der lige ske noget andet i undervisningen, der kommer det helt naturligt fra os. Jeg oplever, at eleverne læner sig op ad vores tryghed, fordi vi er trygge i vores samspil. Det betyder rigtig meget for eleverne, det giver god klasseledelse, god arbejdsro. De kan mærke, at vi er afstemte. At tage tiden til at afklare hinandens forventninger og uddelt rollerne, gør meget for klasseledelsen” (Marianne, pædagog). Læreren og pædagogen kender hinandens fagligheder rigtig godt. De har det sidste halvandet år haft en ugentlig udeskoledag med fire dansktimer og to timers understøttende undervisning. De har fundet deres roller i arbejdet med klassen. ”Vi planlægger og reflekterer sammen,” fortæller pædagogen. ”Der er vigtig, at vi har den mulighed. Det gør, at vi føler vi os ligeværdige.” I skoven har læreren samlet børnene. Det er nu det danskfaglige, der er fokus på. Læreren spørger om, hvad eleverne kan huske fra teksten i forbindelse med de følelser, bogens hovedperson har. Hun får en række bud fra eleverne på, hvilke følelser der er i spil. Senere er Foto: Frank Storgaard det pædagogen, der gennemfører en quiz om tekstens indhold med nogle af børnene. Quizzen er en måde at undersøge, hvad eleverne kan huske fra teksten. Teksten dissekeres langsomt, men sikkert af både læreren og pædagogen. De bruger forskellige tilgange, fx dialog og quiz, alt sammen for at bidrage til den enkelte elevs læring. Ved observationen af forløbet kan man se, at læreren og pædagogen bidrager med forskellige kompetencer. Pædagogen har en stor viden fra fritidsdelen om hvert enkelt barn og demonstrerer det eksemplarisk, da et par drenge bliver lidt urolige og indimellem mister koncentrationen. På en stille og kompetent måde bliver de vejledt tilbage til et fokus, hvor de kan lytte og arbejde igen. På den måde forstyrrer det ikke den undervisning, som læreren er i gang med. I forløbet i skoven tager pædagogen ofte rollen som igangsætter. Det er der plads til, og de giver hinanden lov til at være ’på’. ”Det er godt, at Marianne (pædagogen) tager over, så kan jeg få nogle nærværslommer med børnene, som jeg ellers ikke vil kunne få. Det er noget relationelt, og jeg lærer mine elever bedre at kende og på en anden måde, både fagligt og socialt, ” siger læreren Vibeke. Pædagogen Mariane siger om samarbejdet med læreren Vibeke: ”Jeg oplever i hvert fald… når jeg kender Vibeke, min lærer, som jeg går i udeskole med, rigtig godt, og vi er dus sammen, så kan vi forstå hinanden uden at behøve sige noget, vi kan grine
