Side 14
14 UCN PERSPEKTIV #03 STEDBASERET UNDERVISNING Tekst Frank Storgaard, lektor, pædagoguddannelsen, UCN Indledning Iudeskole knyttes undervisningen ofte til steder, hvor der er mulighed for, at eleverne kan lære et fag på nye måder i en ny, specifik kontekst. Valg af steder, hvor undervisningen skal foregå, bør indgå som en del af lærerens didaktiske overvejelser. Det udvalgte sted giver mulighed for at arbejde med undervisningens faglige indhold, hvilket kan berige undervisningen med nye perspektiver og dermed også bidrage til en anderledes og mere værdifuld læring, end den eleverne opnår i den traditionelle klasseundervisning. I et forsknings- og udviklingsprojekt på University College Nordjylland har et samarbejde mellem lærer- og pædagoguddannelsen haft fokus på den stedbaserede undervisning. Projektet har blandt andet beskæftiget sig med udvikling af udeskoledidaktik, hvor den stedbaserede læring har haft en central rolle. Projektet viste, at det er en didaktisk udfordring for de medvirkende pædagoger og lærere ude på skolerne at inddrage stedet som en del af undervisningens læringsmiljø. Der har været mange gode eksempler på inddragelse af stedet (se de øvrige artikler om ”Udeskole på menuen i madkundskab” og ”At se skoven for bare træer”), men der har også været udfordringer, og mange særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med stedbaseret undervisning. Denne artikel vil på baggrund af projektets foreløbige resultater og litteraturstudier give nogle bud på, hvordan der kan arbejdes systematisk og didaktisk med den stedbaserede undervisning som en vigtig faktor i skolernes udeskolearbejde. Artiklen vil gennemgå, hvad stedbaseret undervisning er, og beskrive, hvilke didaktiske overvejelser der er nødvendige for at inddrage stedets læringspotentiale. Skolen og det omgivende samfund Med baggrund i folkeskoleloven fra 2014 og tanken om den åbne skole med mål, der har til hensigt at understøtte en mere varieret skoledag til fordel for elevernes læring, så må skolen i højere grad samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Skolens fag er ofte karakteriseret ved at være løsrevet fra den virkelighed, der er uden for skolen, og ofte kan fagenes indhold virke teoretisk og abstrakt for eleverne. Man kan derfor spørge, hvordan de danske skoler kan være med til at skabe forbindelse mellem skolen og det omgivende samfund. Udeskole har været en vigtig pædagogisk tilgang for at besvare det spørgsmål. I Danmark har vi i de senere år set en øgning i antallet af skoler, der arbejder med udeskole som en grundtanke i undervisningens opbygning (Bentsen & Ejbye-Ernst, 2015; Ejbye-Ernst, Barfod & Bentsen, 2017). Udeskole er en bred betegnelse for regelmæssig undervisning uden for skolen i natur- eller
Side 15
UCN PERSPEKTIV #03 15 kulturomgivelser (Bentsen & Ejbye-Ernst, 2015). Udeskolebegrebet har netop en indbygget forestilling om at forbinde skolens indhold og den virkelighed, der eksisterer uden for klasselokalet. I udeskole er formålet at skabe denne forbindelse ved blandt andet at arbejde med den stedbaserede undervisning som et vigtigt afsæt for didaktikken. Den norske forsker Arne Jordet har følgende udlægning: Foto: Frank Storgaard ”ELEVER OG LÆRERE BRUKER SKOLENS OMGIVELSER SOM LÆRINGSARENA SOM GIR MULIGHETER FOR Å ISCENESETTE OPPLÆRINGEN PÅ HELT ANDRE MÅTER ENN I KLASSEROMMET. HER FORHOLDER DE SEG SÅ TIL OBJEKTER, FENOMENER OG ARTEFAKTER SOM KUNNSKAPSKILDER OG LÆREMIDLER SOM DE FINNER I OMGIVELSENE. UTE I LANDSKAPET KAN DE OGSÅ TA MED SEG LÆREMIDLER SOM FOR EKSEMPEL FOTOAPPARAT OG VIDEO, MENS LÆREMIDLER SOM BL.A. GPS, KART OG KOMPASS KAN BRUKES PÅ EN MER AUTENTISK MÅTE. SKOLEN ER ALTSÅ IKKE HENVIST TIL KUN Å BRUKE TEKSTBASERT, SYMBOLSK KUNNSKAP I UNDERVISNINGEN, MEN KAN I TILLEGG HENTE IMPULSER TIL DANNINGSARBEIDET I SKOLENS YTRE OMGIVELSER ” Jordet, 2009.
