Side 24
24 UCN PERSPEKTIV #03 UDESKOLE PÅ MENUEN I MADKUNDSKAB Et blik på en autentisk og stedsbaseret undervisning med supermarkedet som læringsrum Tekst Camilla Damsgaard, adjunkt, læreruddannelsen, UCN Indledning Udeskole er kendetegnet ved at byde på autentiske læringsoplevelser, hvor undervisningens indhold sættes i direkte relation til hverdagsproblemstillinger, der kan undersøges og udforskes i skolens nærmiljø. I faget madkundskab er undervisningens indhold i stor udstrækning knyttet til faglokalet og dets materielle rammer. Men samtidig møder eleverne også fødevarer og mad i mange andre omgivelser i deres hverdag. I artiklen gives eksempler på, hvordan sådanne steder kan inddrages i madkundskabsundervisningen, og hvorledes stedsbaseret undervisning kan bidrage til elevernes læring i faget. Med afsæt i observationer fra to udeskoleforløb, der begge foregik i et supermarked, belyses, hvorledes supermarkedet kan anvendes som eksternt læringsmiljø i madkundskab. Dertil uddybes, hvordan et sådant forløb kan give eleverne mulighed for at tilegne sig madkundskabsfagets teoretiske viden gennem æstetiske oplevelser, praktiske erfaringer og konkrete handlinger. Artiklen afsluttes med perspektiver på udeskoles udfordringer og potentialer i madkundskab. Udeskole i supermarkedet To drenge står eftertænksomme foran kølemontren med æg i den lokale dagligvarebutik. Den ene dreng peger på prisskiltet under den råhvide æggebakke med den brune og hvide Foto: Camilla Damsgaard mærkat, hvorpå der står ’skrabeæg’ med tydelige bogstaver. Den anden dreng, der står lidt bagved, siger: ”Øko”. Drengene kigger på hinanden og er begge tavse. Ud over skrabeæg og økologiske æg præsenterer montren et talrigt udvalg af diverse typer af æggebakker med æg i forskellige størrelser fremstillet under forskellige produktionsforhold. Valgene er mange. Ovenstående situation kunne sagtens have udspillet sig en almindelig hverdag, hvor to drenge var blevet sendt i byen for at købe ind. Men lige præcis episoden her er fra en 6. klasses udeskoleundervisning i madkundskab, og supermarkedet er ikke blot et indkøbssted, men også et potentielt læringsrum. Et læringsrum, hvor spørgsmål om viden, holdninger, værdier og valg i forhold til mad i høj grad kan blive udfordret. For hvad ligger der egentligt bag drengenes umiddelbare reaktioner, og hvilken viden og hvilke værdier kan de basere deres valg af æg på? Kender drengene til fx forskellen på økologisk og konventionel æggeproduktion, og har de en økonomisk ramme, der påvirker deres muligheder for at vælge mellem de to typer æg? – En del af madkundskabsfagets ærinde er netop at skabe rum for en læring, hvor spørgsmål som disse bliver diskuteret og reflekteret i en virkelighedsnær kontekst. Selvom læring i madkundskab i høj grad er afhængig af faglokalet, dets artefakter og materielt betingede arbejdsmetoder vidner episoden i supermarkedet om, at udeskole også kan bidrage med et værdifuldt læringspotentiale i et fag, hvis særlige genstandsfelt er maden knyttet til hverdagslivets områder (Benn, 2015). Men samtidig giver episoden også anledning til en række spørgsmål af didaktisk karakter. For hvordan kan man som lærer sikre, at uderummets læringspotentiale udnyttes optimalt, og hvilke udfordringer kan der opstå, når eleverne flyttes ud af deres faste rammer? I forbindelse med forskningsprojektet Projekt Udeskole ved UCN og udarbejdelsen af mit kandidatspeciale i Didaktik, Materiel Kultur (Damsgaard, 2017) har jeg fulgt to 6. klasser, der på hver sin måde har arbejdet med supermarkedet som læringsrum i madkundskab. Undersøgelsesmetoderne, som er anvendt i projektet, har været videoobservationer fra de to udeforløb samt kvalitative, semistrukturerede interviews med klassernes madkundskabslærere. Med udgangspunkt i observationerne fra forløbene
Side 25
UCN PERSPEKTIV #03 25 Foto: Colourbox. dk / DragonStock
