Side 12
12 UCN PERSPEKTIV #02 ADFÆRD,UNGE OG DEN FINANSIELLE SEKTOR – Human behavior is so interesting Tekst: Jannie Munch, lektor, finansuddannelserne, UCN Jill Bach Larsen, lektor, finansuddannelserne, UCN Peter Vollstedt, adjunkt, finansuddannelserne, UCN Forskning viser, at det ikke er mangel på privatøkonomisk viden, som danner forudsætning for privatøkonomisk adfærd, men hvad er det så, der får mennesker til at træffe irrationelle økonomiske beslutninger? Denne artikel tager udgangspunkt i et reelt ønske om at forstå, hvorfor mennesker træffer dårlige økonomiske beslutninger. Hvorfor handler mennesker ikke rationelt i forhold til økonomiske beslutninger? Skyldes økonomiske problemer en mangel på finansiel viden og indsigt? Artiklen er også et forsøg på at retningsbestemme rent fagligt, hvordan vi yderligere kan kvalificere adfærdsøkonomien inden for den finansielle sektor. Bæredygtighed handler om de økonomiske og finansielle faktorer, der blandt andet sætter rammen for vores liv og muligheder for at vokse økonomisk. Det har vi i høj grad oplevet gennem det seneste tiårs turbulente økonomiske udvikling. Vi har set, at de danske husholdninger traf nogle økonomiske beslutninger, som siden viste sig ikke at være bæredygtige gennem effekterne af en international finanskrise. Vores handlinger f.eks. i forbindelse med boligkøb var med til at påvirke efterspørgslen og dermed presse huspriserne op. Vi realiserede vores gevinst på de øgede priser ved at belåne værdien af boligprisstigningerne. Derved havnede mange danske husholdninger i en boligboble (Byrialsen, M. R., 2014, s. 13). Efterfølgende har mange danske husholdninger bragt sig i den modsatte situation. Af frygt for at havne i en gældsfælde lader danskerne i stigende grad deres opsparing stå på lønkonti uden afkast frem for at sprede deres portefølje og opnå en mere passende afvejning af afkast og risici. Dette har ikke alene konsekvenser for de enkelte husholdninger i form af mistet afkast eller gældsfælder, men har i høj grad konsekvenser for den danske samfundsøkonomi. Ser man på det paradigme, der danner grundlag for den finansielle rådgivning, spiller rationel adfærd og hypotesen om effektive markeder en stor rolle. Man går ud fra, at de priser, man aflæser på markedet, er fundamentale værdier, idet markedsprisen er sat af rationelle økonomiske aktører. En rationel adfærd for økonomiske aktører bygger på flere antagelser; dels at enhver aktør til enhver tid vil nyttemaksimere, dels at økonomiske aktører besidder fuld og ikke mindst korrekt information om de valgmuligheder, de har, og på denne baggrund er i stand til at bringe vi den og information i anvendelse som logiske principper for ræsonnementet, når der træffes en beslutning. Paradokset oplever vi, når økonomiske aktører ikke altid følger principperne for korrekt ræsonnement eller ikke besidder fuld og korrekt information. Økonomiske aktører ses ikke altid at maksimere deres rationelle nytte. Vel at mærke den rationelle økonomiske nytteværdi, som en økonomisk aktør burde vælge alt andet lige. Hvis enkelte husholdninger udviser en adfærd, der forekommer irrationel, f.eks. ved at have en særlig lille opsparing, kan der kun være to mulige forklaringer: Enten har husholdningen ikke tilstrækkelig information til at træffe den optimale beslutning, eller også er deres personlige præferencer vitterligt sådan, at en krone forbrugt i dag giver en væsentlig større nyttefølelse end en krone, der forbruges i morgen. Undersøgelser fokuserer på at udbrede kendskabet til og forståelsen af objektiv økonomisk og finansiel viden (Atkinson & Messy, 2012, s. 56). I dag anerkender vi det bidrag, at psykologiske træk og ikke-kognitive færdigheder kan forklare den enkeltes finansielle adfærd. Nyere forskning viser, at det alment accepterede paradigme om den rationale økonomiske aktør (homo economicus) ikke kan påvises empirisk – folk handler ud fra en række kognitive bias og har tilsyneladende irrationelle præferencer (Tversky & Kahneman, 1981, s. 7). Irrationel adfærd har betydning for det enkelte individs privatøkonomi såvel som for den samfundsøkonomiske udvikling. For at skabe en bæredygtig udvikling er det nødvendigt at forstå de forudsætninger, som individerne agerer ud fra. Der er internationalt et større fokus på at kunne forklare psykologiske træk med
Side 13
UCN PERSPEKTIV #02 13 udgangspunkt i den enkelte end til at kunne forklare den enkeltes beslutningsproces (Antonides et al., 2011, s. 552) og finansielle adfærd (Tang et al., 2015, s. 401). Metode Vi har i en undersøgelse blandt unge mellem 15 og 30 år fundet, at det i lighed med ovenstående kilder ikke er mangel på privatøkonomisk viden, som afgør unges adfærd inden for privatøkonomiske beslutninger. Formålet med undersøgelsen var gennem fokusgruppediskussionerne at undersøge og dermed forstå unge menneskers viden, holdninger og adfærd i forbindelse med deres privatøkonomi samt undersøge, om der kunne dokumenteres en udvikling i viden, adfærd og holdning i forbindelse med privatøkonomi fra den yngste aldersgruppe til den ældste. Fokusgrupperne bestod derfor af folkeskoleelever, unge på ungdomsuddannelser, produktionsskoleelever og næsten færdiguddannede faglærte. Der var i alt 62 respondenter, hvoraf halvdelen var kvinder og halvdelen mænd, samlet i 7 fokusgruppeinterview. Interviewene blev afholdt i efteråret 2013. Interviewene tog udgangspunkt i en række forsøg og field tests, hvor vi undersøgte de unges viden samt økonomiske dispositioner. Grundlaget for studiet var eksplorativt. Ved at sætte respondenterne i situationer, hvor de økonomiske midler enten var tilstrækkelige eller ikke var tilstrækkelige til at opfylde deres behov og ønsker, blev de bedt om at foretage en prioritering (Poole, 1989, s. 334). De unge viste klart, at de var i stand til at foretage økonomiske prioriteringer ud fra økonomiske rationelle betragtninger, specielt i den kontekst at være omgivet af jævnaldrende (Scheff, 1988, s. 402). Viden om privatøkonomi Vi har kunnet konstatere, at alle aldersgrupper har en tilstrækkelig viden til at kunne træffe nogle privatøkonomiske rationelle fornuftige beslutninger. Vi kunne ikke konstatere, at der sker en mærkbar udvikling i viden, adfærd og holdning fra de yngste grupper til de ældste. Den klassiske definition af økonomisk teori udtrykkes som ”at holde hus med knappe ressourcer”, med andre ord at prioritere. Set i forhold til denne og ikke mindst ovenstående definition mener vi, at de unge har tilstrækkelig privatøkonomisk viden. Sat i konkrete situationer viste de unge, at de i høj udstrækning har viden om de nødvendige værktøjer, der skal bruges til at løse en given privatøkonomisk problemstilling. Vi forudsætter analogt hertil, at voksne på samme måde har samme grad af viden og færdigheder omkring privatøkonomiske beslutninger. Endvidere får voksne ofte hjælp af professionelle rådgivere (bankrådgivere, pensionsrådgivere m.m.) i forbindelse med væsentlige privatøkonomiske beslutninger. Holdning til privatøkonomi Ser vi på de unges holdninger, så afspejler de særdeles godt den viden, de har. Vi testede således deres holdning ved at undersøge, hvilken type produkter/formål/begivenheder det var i orden at låne penge til, og hvilke det ikke var i orden at låne penge til. Alle var enige om, at det er i orden at låne til et hus eller en lejlighed. De mente også, at det var i orden at låne til at købe en bil, hvis den vel og mærke er nødvendig i forhold til job. Vaskemaskine og PC blev også nævnt som acceptable genstande at låne til. Alle de unge mente, at alle de øvrige formål som f.eks. rejser, fester, køb af gaver eller forbrugsgoder ikke var acceptable at låne til. Man skulle i stedet spare op til at købe disse goder, som blev vurderet til at være ikke strengt nødvendige ting. Dermed indtog alle en overvejende rationel økonomisk position. Det vil sige, at respondenterne tog højde for, om købet kunne begrundes rationelt. Således var det acceptabelt at låne til at købe hus, der forventes at stige i værdi, eller at låne til køb af cykel, hvis det kunne spare udgifter til offentlig transport. De unge nævnte også, at hvis man skulle låne til f.eks. køb af PC, var det vigtigt, at man ikke købte et dyrt Apple-produkt, men i stedet fandt en billigere PC. Det vil sige, at der lå en grad af nyttemaksimering under rationelle motiver til grund for deres valg. Flere fokusgrupper gjorde sig også overvejelser om, at hvis man skal låne, er det også vigtigt at undersøge, hvor man kan låne billigst. For eksempel er det i orden at låne i banken, men ikke godt at låne hos L’EASY eller andre finansieringskilder. Luksus, kortvarige forbrugsgoder eller engangsfornøjelser var det ikke i orden at låne til. De unge udtrykte klart, at det handler om at prioritere. Man skal begrænse lånene til kun nødvendige behov. Enkelte af de unge nævner endda, at det kun er ”dumme” mennesker, der låner penge til forbrug. Ud fra casene, som fokusgrupperne arbejdede med, kan vi slå fast, at de giver udtryk for en viden og holdning, der er funderet i rationelle økonomiske overvejelser.
