8 UCN PERSPEKTIV #01 TRE K U LT U R E R MED ET SMÆK Børns livsduelighed, læring og erkendelse gennem et kulturprojekt Tekst: Felicia Bech Lillelund Lektor, Pædagoguddannelsen, UCN Indledning Livsduelige børn formår ”at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab” (Linder, 2015, s. 9). Robuste børn er børn, der er i stand til at skifte bane og gå nye veje. Denne artikels teoretiske afsæt er netop livduelighedsbegrebet, men det er væsentligt at slå fast, at begrebet ikke skal forstås som en del af konkurrencestatens ”robusthedsbølge”, hvor det handler om at kunne holde til ”ræset”, så man ikke får stress eller på anden måde ligger staten til byrde. Tanken med livsduelighedsbegrebet her handler i højere grad om, hvordan pædagogerne helt essentielt opnår kompetencer til at understøtte en dannelse hos børn, der gør dem i stand til at tilegne sig kompetencer til at kunne navigere i livet med alle de aspekter, det indeholder. Når det drejer sig om livskompetence, handler det ikke bare om at kunne mestre noget, at kunne noget og have færdigheder i noget. At have livskompetence betyder at have myndighed i eget liv (Schultz Jørgensen, 2013). Opbyggelsen af livskompetence involverer arbejde med æstetik og med det æstetiske formsprog i et interaktivt forhold med omgivelserne, hvor også de kulturelle formsprog og den virkelighed, som formsprogene udspiller sig i, udfoldes og udfordres (Hohr og Pedersen, 1989, s. 66). Selve processen hen imod opnåelsen af livskompetencer bygger på det kvalitative forhold mellem menneske og verden, hvorigennem kundskaber erhverves. Det sker igennem brug af det menneskelige sanse-, følelses-, forestillings- og fantasiliv – samtidig med at de bygger på ”kollektive, æstetiske kulturformer” (Hohr og Pedersen, 1989, s. 88). Den betydelige reduktion af de æstetiske fag i pædagoguddannelsen, der er sket gennem årene, skaber et behov for et større samspil med professionelle kunstnere og kulturinstitutioner. Det er i mødet med kunsten, at børnene sikres oplevelsens nærvær og ”magi”, og det er ved pædagogers og formidleres mellemkomst, at disse værdier fastholdes og bearbejdes, så de kan styrke børns livsduelighed, læring og erkendelse. Der må ”finde en interaktion sted mellem den lærende og læremidlerne, de æstetiske formsprog, for at man kan tale om udvikling, socialisation og dannelse. Det betyder, at børn og unge må bringes i et interaktivt forhold til de kulturelle formsprog og den virkelighed, som formsprogene bruges til at forholde sig til” (Hohr og Pedersen, 1989, s. 66). Derfor har vi igangsat udviklingsprojektet ”Tre kulturer med ét smæk”, hvor der sættes fokus på nye formidlingsformer og netværksdannelse imellem kulturinstitutioner og vidensinstitutioner med det mål at få børn til at deltage aktivt i kulturoplevelser med henblik på at styrke børnenes livsduelighed. Der er tale om en samskabelsesproces imellem tre kulturer, hvor diversiteten imellem de tre kulturelle enheder har været drivkraften i udviklingen af et netværksopbyggende fællesskab, idet kompetencer og foki fra alle de tre institutioner har bidraget til helheden, med deres forskellige fagligheder og traditionelle fokuseringer i arbejdet med børn. Forud for projektgennemførelsen er der lavet en afdækning dels af hver deltagende institutions interesser og dels af de fælles interesser. På baggrund heraf er der opstillet fælles visioner og mål, og projektets indhold er hele tiden blevet afstemt mellem de involverede parter. Endelig har det været hensigten at skabe merværdi for Uddrag af folkeskolens formål Folkeskolens formål: §1. Folkeskolen skal (…) give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie (…) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder.
Download PDF fil