Side 8
8 UCN PERSPEKTIV #01 TRE K U LT U R E R MED ET SMÆK Børns livsduelighed, læring og erkendelse gennem et kulturprojekt Tekst: Felicia Bech Lillelund Lektor, Pædagoguddannelsen, UCN Indledning Livsduelige børn formår ”at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab” (Linder, 2015, s. 9). Robuste børn er børn, der er i stand til at skifte bane og gå nye veje. Denne artikels teoretiske afsæt er netop livduelighedsbegrebet, men det er væsentligt at slå fast, at begrebet ikke skal forstås som en del af konkurrencestatens ”robusthedsbølge”, hvor det handler om at kunne holde til ”ræset”, så man ikke får stress eller på anden måde ligger staten til byrde. Tanken med livsduelighedsbegrebet her handler i højere grad om, hvordan pædagogerne helt essentielt opnår kompetencer til at understøtte en dannelse hos børn, der gør dem i stand til at tilegne sig kompetencer til at kunne navigere i livet med alle de aspekter, det indeholder. Når det drejer sig om livskompetence, handler det ikke bare om at kunne mestre noget, at kunne noget og have færdigheder i noget. At have livskompetence betyder at have myndighed i eget liv (Schultz Jørgensen, 2013). Opbyggelsen af livskompetence involverer arbejde med æstetik og med det æstetiske formsprog i et interaktivt forhold med omgivelserne, hvor også de kulturelle formsprog og den virkelighed, som formsprogene udspiller sig i, udfoldes og udfordres (Hohr og Pedersen, 1989, s. 66). Selve processen hen imod opnåelsen af livskompetencer bygger på det kvalitative forhold mellem menneske og verden, hvorigennem kundskaber erhverves. Det sker igennem brug af det menneskelige sanse-, følelses-, forestillings- og fantasiliv – samtidig med at de bygger på ”kollektive, æstetiske kulturformer” (Hohr og Pedersen, 1989, s. 88). Den betydelige reduktion af de æstetiske fag i pædagoguddannelsen, der er sket gennem årene, skaber et behov for et større samspil med professionelle kunstnere og kulturinstitutioner. Det er i mødet med kunsten, at børnene sikres oplevelsens nærvær og ”magi”, og det er ved pædagogers og formidleres mellemkomst, at disse værdier fastholdes og bearbejdes, så de kan styrke børns livsduelighed, læring og erkendelse. Der må ”finde en interaktion sted mellem den lærende og læremidlerne, de æstetiske formsprog, for at man kan tale om udvikling, socialisation og dannelse. Det betyder, at børn og unge må bringes i et interaktivt forhold til de kulturelle formsprog og den virkelighed, som formsprogene bruges til at forholde sig til” (Hohr og Pedersen, 1989, s. 66). Derfor har vi igangsat udviklingsprojektet ”Tre kulturer med ét smæk”, hvor der sættes fokus på nye formidlingsformer og netværksdannelse imellem kulturinstitutioner og vidensinstitutioner med det mål at få børn til at deltage aktivt i kulturoplevelser med henblik på at styrke børnenes livsduelighed. Der er tale om en samskabelsesproces imellem tre kulturer, hvor diversiteten imellem de tre kulturelle enheder har været drivkraften i udviklingen af et netværksopbyggende fællesskab, idet kompetencer og foki fra alle de tre institutioner har bidraget til helheden, med deres forskellige fagligheder og traditionelle fokuseringer i arbejdet med børn. Forud for projektgennemførelsen er der lavet en afdækning dels af hver deltagende institutions interesser og dels af de fælles interesser. På baggrund heraf er der opstillet fælles visioner og mål, og projektets indhold er hele tiden blevet afstemt mellem de involverede parter. Endelig har det været hensigten at skabe merværdi for Uddrag af folkeskolens formål Folkeskolens formål: §1. Folkeskolen skal (…) give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie (…) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder.
Side 9
UCN PERSPEKTIV #01 9 Foto: Viggo Steincke såvel kulturinstitutioner som børnene og UCN – ud fra hver institutions eget perspektiv. Som teoretisk ramme har vi i projektet ønsket at sætte fokus på at gøre børn mere livsduelige gennem æstetiske læreprocesser, hvor de netop er aktivt deltagende i kulturprojekter. Foreliggende artikel vil se nærmere på, hvad det er ved netop børns interaktive møde med kunst og kultur, der gør dem mere livsduelige. Rammer og indhold Helt konkret var ”Tre kulturer med ét smæk” et samarbejde mellem Vendsyssel Teater, Vendsyssel Historiske Foto: Felicia Bech Lillelund Foto: Vendsyssel kunstmuseum Museum, Vendsyssel Kunstmuseum, en børnehave, en 5. klasse, en musiker, en skuespiller og pædagoguddannelsen i Hjørring. De pædagogstuderendes deltagelse har givet anledning til væsentlige læreprocesser for både undervisere på UCN og studerende, men i denne artikel er der ikke nærmere sat fokus på den del. Børnene på skolen og i børnehaven skabte i løbet af to uger en forestilling, hvor de selv skrev stykket, selv komponerede musikken og selv skrev sangene i samarbejde med de to kunstnere. På forhånd havde samarbejdspartnerne aftalt et fælles tema, ”telefonen”. Første led i den æstetiske læreproces var, at børnene besøgte Vendsyssel Historiske Museum og her blev præsenteret for telefonens udvikling. Herefter gik turen til Vendsyssel Kunstmuseum, hvor de så værket ” Telesnak i en kornmark” af Poul Anker Bech. På baggrund af disse to indtryk samlede og stimulerede kunstnerne Viggo Steincke (musiker) og Lars Ditlev Johansen (skuespiller) børnenes fantasi – og en forestilling blev skabt og opført på Vendsyssel Teater. På nedenstående link kan man se sammenklip fra projektforløbet1: I 5. klasse var al undervisning suspenderet i de to projektuger, og de udvalgte børn fra børnehaven havde også alene fokus på projektet. Under hele forløbet var der meget stor opbakning fra både pædagogerne, klasselæreren og ledelsen. Pædagogerne i børnehaven tog særligt udgangspunkt i læreplanstemaet ”Kulturelle udtryksformer og værdier”, men også de andre læreplanstemaer blev sat i spil. 5. klasses lærer og skolepædagog fandt argumentation for deltagelse gennem folkeskolens formålsparagraf og diverse faglige mål. 1 Link: https://www.youtube.com/watch?v=u8mK2mFumqU
