Call til CEPRAstriben: 'Evaluering og Udsathed'.

2020-07-01

Deadline for abstract: d. 1. oktober 2020

Deadline for indsendelse af artikel: d. 15. november 2020

Evaluering og dokumentation udgør en stadig større del af professioners arbejdsportefølje. En del af forklaringen er indførsel af New Public Management som styringsparadigmer, hvor decentrale løsninger i velfærdssystemet kalder på decentrale evalueringstiltag. Evaluering, dokumentation og kvalitetssikring er alle fænomener, der opfylder stat og kommunens legitime krav på at få systematiseret viden. Viden om kvalitet og lovlighed samt viden om, hvorvidt skatteborgerens penge bruges efter hensigten. Lovmæssige krav til evaluering og dokumentation har medført udvikling af en mangfoldighed af evalueringsmetoder- og teknikker. Evaluering konstituerer sig ved at indeholde vurderinger af et fænomen eller en proces og betjener sig af dataindsamling og ofte en evalueringsmetode. Udsathed er et begreb, der anvendes bredt af politikere, praktikere og forskere som en overordnet benævnelse af en gruppe af mennesker, der af forskellige grunde har det svært i livet. Gruppen af udsatte borgere og udsathed er historisk betinget da strukturelle, konjunkturmæssige og værdimæssige forandringer kontinuerligt betinger nye (og gamle) afgrænsninger af grupper af borgere, der påkalder sig opmærksomhed som udsatte. Med begrebet chanceulighed forstærkes forståelsen af udsathed som noget positionelt og ikke-determinerende, men netop som positioner i samfundet, der kan være mere eller mindre risikofyldte eller beskyttede. Med dette perspektiv bliver det muligt og nødvendigt, at inddrage forhold vedrørende fx arbejdsmarked, uddannelse, skoler, dagtilbud, sundhedsvæsen, sociale tilbud som samfundsinstitutioner, der er medskabere af mulighedsrum, der har indebærer risiko og beskyttelse afhængig af grupper af borgeres samfundsmæssige position. F.eks. er det ikke et problem i sig selv at være ufaglært, men det bliver et problem, når ufaglærte arbejdspladser forsvinder som en konsekvens af samfundsudviklingen. Netop fordi social udsathed er historisk betinget, skaber samfundsudviklingen, og dermed samfundets institutioner, løbende nye grupper som udsatte, fx unge psykisk sårbare.

Afgrænsningen af børn og voksne som udsatte, eller på vej til at blive det, anvender en række teknologier fx børnelinealen. Forskellige evalueringer og testmetoder producerer samtidig hierarkier i den sociale gruppe, der bliver testet. På den måde kan valg af teknologi være medskabere af historisk betingede grupper af børn og voksne, der i denne hierarkisering falder ud af ’normalområdet’ eller det almene.

Som eksempler kan nævnes uddannelsesparathedssamtaler, karaktergivning og sprogscreening som er lovpligtige. Men lige så vigtig er den underskov af nye metoder og teknikker professioner udvikler for i bedste mening at kunne differentiere ydelser til forskellige grupper i målgruppen for velfærdsydelsen.

Temanummeret søger artikler, der beskæftiger sig med dette krydsfelt mellem evaluering og udsathed. Der kan være tale om empiriske og teoretiske artikler, der diskuterer hvordan forholdet mellem anvendelsen af evalueringsteknologier i praksis og børn, unge og borgere i udsatte positioner manifesterer sig.