CEPRAstriben nr. 27: ’Evaluering af undervisning og læreprocesser i virtuelle, digitale og hybride undervisnings- og læringsrum’

2019-07-01

TEMA: ’Evaluering af undervisning og læreprocesser i virtuelle, digitale og hybride undervisnings- og læringsrum’

Deadline 1. november 2019

I dette nummer er fokus på digitale, virtuelle og hybride undervisnings- og læringsrum, og hvordan man som underviser kan evaluere læreprocesser, der foregår kombinationer af virtuelle og fysiske læringsrum.

I mange undervisningssammenhænge er store dele af de lærendes arbejde rykket ind i digitale, virtuelle rum (MinUddannelse, MeeBook, Canvas, Its learning, Moodle, YouTube, Skillshare osv.), der som oftest ikke materialiseres på papir eller som andre fysiske produkter, men forbliver i det virtuelle rum. Ofte har man ikke et fysisk artefakt (ugeaflevering i matematik, engelske stil osv.) at samles om i feedback situationer. Det betyder, at man som lærende, og som underviser skal vænnes sig til gebærde sig i ’todimensionelle’, metaforisk og abstrakt rum, hvor læreprocessens udvekslinger finder sted i en læringsplatform, i et digitalt læremiddel eller et helt andet sted på internettet. Som forældre kan man ikke længere regne med, at man kan følge med i den fysiske bog eller i kladdehæftet, og som lærende er det heller ikke nødvendigvis røde streger i skriftlige afleveringer, der præger fedbacken fra underviseren. Det betyder også, at man skal udvikle nye måder at evaluere ’todimensionelle’ læreprocesser på og måske udvikle didaktiske greb, der gør de virtuelle læreprocesser mere ’tredimensionelle’.

Kombinationen af et fysisk og et virtuelt undervisnings- og læringsrum foranlediger i mange tilfælde en anden didaktik og også en anden evalueringspraksis, end hvis man udelukkende fokuserer sine didaktiske refleksioner på det fysiske undervisningsrum.

I mange henseender er de virtuelle rum, som de lærende i privatlivet interagerer med verden i lige så virkelige som de fysiske, men spørgsmålet er de virtuelle undervisnings- og læringsrum fulgt med? Tænker man som undervisere, at det er lige som nødvendigt at evaluere og udvikle de virtuelle undervisnings- og læringsrum som det er at evaluere og udvikle de fysiske tiltag i klasseværelset, seminarrummet og forelæsningssalen?

I praksis kunne man eksempelvis rejse spørgsmål som:

  • Hvordan evaluerer man en god syntese mellem det virtuelle og fysiske?
  • Hvordan kan man bruge YouTube som læringsportfolio? Og hvordan evaluerer man de læreprocesser der måtte opstå i kommentarfelterne?
  • Hvordan evaluerer man læringspotentialet og læringsudbyttet i en diskussionstråd? Og hvordan giver man feedback på online diskussioner?
  • Hvordan evaluerer man de lærendes læringsudbytte i makerspace?
  • Hvordan designer, bruger og evaluerer man en virtuel læringsportfolio?
  • Hvordan kan man etablere et ’tredimensionalt’ læringsrum online?
  • Hvilke evalueringsmetoder kan belyse og undersøge virtuelle møder i praksis?
  • Hvordan evaluerer man det bioniske element i af have en læreproces på sin smartphone, i lommen, der summer og henvender sig til den lærende via følesansen?
  • Hvordan evaluerer man de lærendes udbytte af at bidrage til et undervisningsrelevant hashtag på twitter?
  • Hvordan evaluerer man de lærendes udbytte af at poste faglige videoer og billeder instagram?

Forskningen på feltet peger på, at løbende evalueringer i stedet for slutevaluering kan være med til at skabe den ’tredje dimension’ i læreprocessen (Hudson, 2014; Sørensen & Levinsen, 2015), og at det er væsentlig opgave for underviseren at definere de didaktiske rammer for de lærendes arbejde, så man kan evaluere de lærendes udbytte og vejlede dem videre i læreprocessen.

I mange undervisningsscenarier er det fysiske møde kombineret med et virtuelt møde i en digital platform af en slags (Its learning, Canvas, Black board, Minuddannelse, Mee book osv.). Det vil sige, at der er et andet rum for undervisningen end blot det fysiske. Et virtuelt rum, som man skal lærer at designe, bruge og evaluere. Når dele af læreprocessen er virtuelle i digitale teknologier, ændres undervisningens ’chronotop’ (tids-/stedsrelation). Det virtuelle rum kan for nogen lærende opfattes som en bionisk del af kroppen i form af en mobiltelefon der summer, når der er ny kommunikation, og hvordan kan denne del af læreprocessen evalueres?

Temanummeret undersøger og belyser evalueringsmetoder og praksiseksempler på evaluering af undervisning og læring i digitale, virtuelle læringsrum og hybrider mellem fysiske og virtuelle læringsrum – herunder metoder til at evaluere multimodale, digitale udvekslinger mellem lærende og undervisere.